Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1989/9 side 182
Boginformation
 
ÆRLIG BOG FOR VED-IKKE FOLKET
Per Bruus-Jensen: "Gud på anklagebænken", 78 sider, ill., Nordisk Impuls 1989. Pris: 64 kr. incl. forsendelse fra forlaget, Brejningvej 34, 6971 Spjald. Giro 8 36 80 90.
 
Titlen på denne bog lokker ingen "husarer" ind. Den sparer en masse mennesker for unødigt besvær. Tilbage bliver en kreds af søgende ånder, som ikke rigtigt véd, hvordan de skal forholde sig til begrebet "Gud". Og det er nok dem, bogen først og fremmest henvender sig til. Måske kan den for disse mennesker blive netop det lille frø, som en dag sætter blomst i form af interessen for åndelig videnskab.
For dette blads læsere vil bogen kunne opleves som en psykologisk thriller. Der rettes stærke og tilsyneladende uigendrivelige anklager mod Guddommen for den bestående verdensorden. Anklagerne ledsages af skrappe dokumentarbilleder.
Nået et godt stykke ind i bogen, stiger spændingen: Hvordan i al verden vil forfatteren på de relativt få sider, der er tilbage, få Gud frifundet? Men pu-ha! det lykkes – heldigvis godt og grundigt! Man kan ånde lettet op og samtidig erkende, at en introduktion til Martinus kosmologi måske bedst udspringer af et brændende spørgsmål, som man for enhver pris må forfølge, efterforske, se et svar på ...
Bogens debatoplæg er ikke nyt. Mange forfattere har i århundreder kæmpet med emnet – mere eller mindre åbenlyst. Altid er løsningen til sidst smuttet ned under erkendelsens horisont. Det gør den ikke for denne forfatter.
sh
Som en naturlig fortsættelse af Martinus' Erindringer foreligger nu
Foto af Bogens forside
Martinus – som vi husker ham
30 interessante beretninger om oplevelser med Martinus som den enestående personlighed han var. Skrevet af nogle der stod ham nær og var beriget af hans værk.
290 sider.
90 Illustrationer.
Zinglersens Forlag. Kr 178,-.
Fås hos boghandlere, i Klint
og på Instituttet.