Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1989/7 side 139
Nyt fra Martinus Center i Klint
 
Fotos fra Klint
 
BILLEDER FRA KLINT – FORÅRSKURSET ER AFSLUTTET OG SOMMERKURSERNE ER BEGYNDT
Årets forårskursus – det første på to måneder – er lige afsluttet. Studiet af de kosmiske analyser, den kærlighedens videnskab som Martinus manifesterede på det fysiske plan, gennemførtes i en dejlig atmosfære. Fra bagsiderne i Det Tredie Testamente strålede det himmelske lys os i møde, samtidigt med at livet selv i den ydre verden demonstrerede for os den mest kærlige væremåde. En symfoni af kærtegn mødte vore sanser, kærtegn i form af solens stråler, blomsternes skønhed og farvepragt, deres vidunderlige dufte, men også kærtegn – fysiske og mentale – fra alle de mennesker der har været her i løbet af foråret, både de studerende og alle de andre der har deltaget i det praktiske arbejde her i længere eller kortere tid.
Med dette nummer af KOSMOS bringer vi nogle billeder fra Martinus Center. Samtidig vil vi ønske alle, som selv har lyst at deltage i studiet af de kosmiske analyser velkommen. Man kan deltage en eller flere uger i sommersæsonen. Der findes foredrag og studiegrupper på forskellige trin. Man kan også deltage i efterårets en- eller to-måneders kurser. Det er en stor fordel for vores planlægning, hvis man melder sig så tidligt som muligt. Hav en skøn sommer! På gensyn!
Harald Berglund