Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Vi lever i "det dræbende princips zone". Ingen anden end Martinus har så realistisk beskrevet vor zone og resultaterne af den fortsatte anvendelse af vor dyriske tankegang eller bevidsthedsudfoldelse.

Drabet strækker sig fra det grove mord og overfald, krig og udslettelse, uhyggelige sygdomme til det talte ord, de små mere eller mindre giftige bemærkninger, den tilfældige sladder, som på lige fod med det virkelige drab er dødbringende for medvæsenet. Sladder, bagtalelse og nedsættende bemærkninger kan fratage mennesker deres livslyst i større eller mindre grad og er dermed i sig selv dræbende og hørende under "det dræbende princip". Derfor talte allerede Jesus imod talens forkerte brug. Han sagde ligefrem: "Eder tale skal være ja, ja og nej, nej, hvad der er udover dette er af det onde" (Math. 5.37). Det betød jo simpelt hen, at vi ikke skal modsige andre, ikke indlade os i diskussion med mennesker, som ikke har mulighed for at forstå, hvad vi mener, og i sådanne tilfælde, for at undgå ubehagelig ordveksling, blot sige, ja, ja, eller nej nej, eller i vor tid måske: Tænk, synes du det, – Det var da interessant, – Ja, sådan kan man jo også se på det, – Det vil jeg tænke over, osv. Al vor tale skal selvfølgelig ikke blot blive en ja-sigen eller en nej-sigen, det blev nok for ensidigt og monotont. Denne anbefaling fra Jesu side var blot for at sikre os en måde, hvorpå vi kunne undgå unødig ordkrig. Ord er altså farlige. De kan være dræbende. Mange har begået selvmord på grund af bagtalelse og sladder. Vi får også gennem Martinus beskrevet virkninger af de negative bevidsthedsudfoldelser og nødvendigheden af konstruktiv og positiv tænkning.

Og når – som han siger – "ikke et støvfnug kan lægge sig tilfældigt" – ja, så har også hvert ord sin gode eller onde virkning – selv det mindste suk har sin virkning. Og man kunne igen henvise til den kosmisk bevidste Jesus, hvor han siger: "Menneskene skulle gøre regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de tale." (Math. 12.36) Freden kommer altså ikke blot fordi vi holder op at dræbe mennesker eller spise kød, gå på jagt osv. Vi kan skabe disharmoni og krig med ord, så måske skal vi i højere grad vænne os til at sige: ja, ja og nej, nej?