Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det er marts måned. Endnu dækker sneen jorden. Mens jeg lader blikket glide hen over området uden for vinduet, får tankerne flyde frit. Jeg har været på Vinterskolen siden september. Næsten 7 måneder bliver det. 7 måneder med studier af Martinus' værker. Tiden er fløjet ad gårde, så det er vanskeligt at fatte, at der er gået så lang tid.

Jeg husker, da jeg begyndte her i september. Mente da, at jeg ville få god tid, at jeg ville få tid tilovers, og tiden, den ville jeg udnytte fuldt ud. Trods alt havde jeg sagt mit job op og flyttet 600 km på mig for at deltage her, så min målsætning var virkelig at få så meget ud af opholdet som muligt.

Meldte mig for en sikkerheds skyld på et sprogkursus og et malerkursus i Nykøbing. Malerkurset blev der ikke noget af. Heldigvis. For det viste sig senere, at der ikke blev så meget tid tilovers. Studiet af kosmologien kom både til at tage al tid og sandelig også alle kræfter.

Det er ikke fordi skemaet virker så omfattende ved første øjekast. Det officielle program er fra 09.00 til 14.00 med 1 times frokostpause. Af disse er der 2 timer med studiegruppe-arbejde. Antallet af sider som skal læses hver dag kan variere noget, men det ligger som regel på omkring 20 sider. Det er overkommeligt, men kan være meget, når man vil fordybe sig grundigt i teksten. Man bruger let 1-2 timer, og det hænder, at lektien må læses i etaper, fordi man ikke al tid kan læse med den koncentration, som teksten til tider kræver. Til andre tider går det så lettere.

Vi, som er første-års elever, har Lasse og Ole som studiegruppe-ledere. Begge er erfarne med hver sin stil, som giver nye vinkler, som anskueliggør teksten på nye måder. De samme to må også holde for, når det gælder foredragene efter studiegruppe-arbejdet. Tage Buch og Ingrid Okkels kommer også af og til og giver os del i deres tilsyneladende uudtømmelige viden om kosmologien. Torkil og Eigil, to "gamle" elever, finder frem til temaer til diskussioner, f.eks. TV- eller radioprogrammer med indhold, som vi så forsøger at belyse ud fra kosmologien, eller også lægger de ved foredrag op til diskussioner.

Vi får opfordringer til selv at stå på "podiet" og med egne ord forsøge at formidle nogle kosmologiske tanker. Endnu har jeg ikke vovet. Føler jeg må have oversigten først. Derimod har vi alle prøvet os på symbolgennemgang. Det har været spændende og udfordrende, og så viser det sig, at man bagefter får et helt specielt forhold til de symboler, man selv har gennemgået.

Andre spændende ting på programmet er Esperanto, hvor 20-årige svenske Henningo i en legende, men effektiv stil leder timen. Vi har også en engelsk studiegruppe, hvor vi på engelsk diskuterer artikler og temaer. Gruppen ledes af arbejdsomme Mary, som – foruden selv at være elev – holder foredrag og gør et stort arbejde med oversættelse til den engelske udgave af Kosmos. Endelig vil jeg fremhæve alle de Martinus bånd, vi har hørt. Det er blevet mange efterhånden – og lige inspirerende hver gang.

Bag alt dette står Harald, vor "strenge" rektor, som planlægger og administrerer, samt leder en studiegruppe. Og så har vi optimistiske og glade Alice, som arrangerer, sætter os i gang med rengøring, køber grøntsager til os og ellers siger fra når noget ikke er, som det skal være, – og godt er det.

Men alt er ikke bare tilegnelse af teoretisk viden. Vi nyder naturen omkring os både efterår og vinter. September og oktober var vejrmæssigt pragtfulde. Solfyldte – helt enestående dejlige. Desuden kan jeg fortælle, at blommetræet uden for mit vindue var fuldt af de herligste blommer. Så herlige, at jeg glemte kosmologien og alkærligheden. Dette var "mine", – men ak – andre mente det samme. Vinteren har også sin charme, selv om den ikke er så smagfuld som ovennævnte. Sne, is på havet, isskruninger, ensomheden, stilheden fordi alle sommergæster er rejst fra deres sommerlandsteder. Vi har alt for os selvom vinteren.

De første to måneder var der flest på skolen. Ca. 40-50 elever. I tilgift var der lige så mange mus. I rum 4 fangede vi op til 25 mus på en uge. Som det sig hør og bør for en kosmolog blev de sluppet levende ud i naturen et stykke herfra, men vi har mistanke om, at de fandt tilbage igen. Det er nok kosmologien, som trækker – eller var det osten? Som enhver kosmolog bør gøre, tænkte jeg på, hvad denne interesse fra musene skulle fortælle mig. Resultatet blev, at jeg bestemte mig for at blive veganer og slutte med osten. – Det gjorde jeg så, men musene fortsatte med at komme. Jeg er imidlertid fortsat veganer, så intet er altså så galt, at det ikke er godt for noget.

Fra november og derefter har vi været ca. 20 elever. I alt er der 5-6, som har deltaget hele vinteren. Dette betyder, at der for hver to-måneders modul er nogen, som er rejst og nogen som er kommet. Dette var både hyggeligt og vemodigt for os, som blev tilbage. Hyggeligt fordi vi lærte nye kosmologi-interesserede at kende, nye ansigter, nye spændende skæbner og personligheder. Vemodigt var det, fordi vi måtte tage afsked med de, som vi havde kendt og studeret sammen med i 2 måske 4 måneder, og som vi derfor havde lært godt at kende og var kommet til at holde af.

Og alle bidrog med noget. F.eks. Frederik, som satte os igang med Aerobic til fængende musik – det trængte vi til. Thomas, som var specialist på kæmpe-pizzaer til fødselsdage og andre festlige lejligheder. Da, superkokken som bl.a. lavede julemiddagen – pragtfuld. Vi har foto af den for specielt mad-glade. Det er efterhånden blevet til mange mindeværdige afskedsmiddage og fødselsdagsfejringer, hvor mikrokosmos fik sin til tider alt for rigelige del af goderne. Mange aftener er gået med studier, diverse hobbies, givet hinanden zone-terapi, løbeture langs stranden o.s.v. Eller vi har været samlet i fællesrummet, enten rundt om sofabordet til samtaler eller foran TV/videoanlægget. Sidstnævnte har afsløret, at vi endnu har nogle mikrovæsener, som kan lide James Bond og andre action film.

Flere gæster har besøgt os for kortere eller længere tid. 2 uger, 1 uge, et par dage. F.eks. Martha fra Brasilien, Adam fra England, George fra Canada og selvfølgelig flere fra Skandinavien. Mennesker, ansigter som vi husker, og som har været med til at sætte deres præg på opholdet her. Spændende har det også været at få besøg af Mogens Munch og Tage Buch. To, som har arbejdet for SAGEN i de tidligste tider, og som fortalte om den interessante tid, som en pioneer-tid altid er for os, som kommer bagefter. To gange har vi sendt invitation til gamle elever og specielt interesserede. Den ene gang i forbindelse med julen, og den anden gang i forbindelse med et lørdagsforedrag af Rossen. Både julen og Rossen trak fulde hus.

Så vil jeg nævne arbejdsugen i efterårsferien. Imponerende at så mange kommer herop for at arbejde så hårdt og målbevidst. Dette er "gavekultur" i sin mest kærlighedsfulde praksis. Selvfølgelig sætter en sådan begivenhed også sit præg på skolen.

To gange har vi haft fællestur til København. En gang for at besøge Instituttet, gravstedet, huset hvor Martinus oplevede den store fødsel og Vor Frue kirke med Thorvaldsens statue af Jesus. Den anden tur var til Niels Bohr Instituttet for at høre foredrag om bl.a. "superstrengen". Syv af os fik også arrangeret en tur til Sindal, hvor vi så Martinus' barndomshjem og skole. Vi nåede også en afstikker til Skagen.

Mange små og store begivenheder har der været, og selvfølgelig kan alt ikke komme med her, men alt lagres i vort hukommelses-album. Og selvom de ikke resulterer i guld-kopier i salighedsriget, ja – så er de der nu og lang tid fremover.

Hvad bliver så konklusionen på alt dette efter snart at have afsluttet 7 måneders ophold på vinterskolen. Ja, jeg håber, at jeg har fået et billede frem af noget varieret og spændende, noget indholdsrigt og lærerigt. Men det er kosmologien, som er det vigtigste, når man nu går på skolen, og det er klart, at et så langt ophold koncentreret om kosmologien virkelig får åbnet op for nye perspektiver, nye måder at opleve på, nye måder at møde dagligdagen med alle dens store og små problemer og nye måder at møde sine medmennesker. Om jeg så bliver et bedre menneske, ja, det må tiden vise, når jeg får prøvet teorierne i dagligdagen.