Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Det er åndelig vold at omvende folk, og jeg samler ikke på medlemmer, siger Martinus, hvis ideer nu diskuteres over hele verden

 

– Skån mig for een ting, siger Martinus, da vi tager afsked.

– Og det er?

– At udnævne mig til profet.

– Mange opfatter Dem som noget i den retning.

– Det er muligt, men sådan føler jeg det ikke selv. Jeg samler ikke på medlemmer og ønsker ikke at danne nogen sekt. Jeg skriver mine bøger som enhver anden forfatter, og kan jeg gennem dem lære nogle mennesker at finde frem til en lykkeligere livsopfattelse, så er mit mål nået. Jeg har fået den evne gennem intuition at se livets principper fuldt færdige og må så bagefter lave dem om til analyser, der passer ind i folks tankegang. Jeg læser aldrig filosofiske værker, – det er der simpelt hen ikke tid til – men når jeg sætter mig til min skrivemaskine, så ser jeg pludselig det hele for mig.

– Jeg stammer fra et ganske almindeligt hjem og er opdraget hos en familie, der ikke havde råd til at holde mig til bogen. Skolegangen var meget nødtørftig og efter konfirmationen blev jeg uddannet som mejerist. Senere kom jeg på kontor, men jeg syntes ikke, det var nogen tilværelse, at skrive tal. Jeg tænkte på at blive missionær, men kunne ikke gå ind for den ortodokse opfattelse. Af en kollega lånte jeg en teosofisk bog. Den interesserede mig meget. Jeg læste mere og prøvede at tage et bind for øjnene. Miraklet skete. Jeg fik visioner.

– Hvad "så" De?

– Jeg så en Kristusskikkelse, der kom imod mig og gik ind i mig. Senere oplevede jeg et ildhav, hvor kroppen tilintetgjordes. Det var en frygtelig pine, men fra den dag var intuitionen under viljens kontrol. Jeg kom nu i forbindelse med folk, der interesserer sig for mit "tilfælde", og lidt efter lidt blev det hele bygget op. I dag har vi gennem Det åndsvidenskabelige Institut på Frederiksberg kontakt med mennesker i 30 forskellige lande, og i det sidste års tid har jeg holdt foredrag i Japan og Indien, ligesom jeg har haft møde med biskoppen og præsterne i Island. Deroppe er man dejlig fordomsfri – noget lignende kunne sikkert ikke tænkes herhjemme.

– Hvor mange tror De, der følger Deres forskning?

– Det er næppe mere end en halv snes tusinde, og deraf er en del temmelig "løse i periferien". Imidlertid er det ikke så få, når man tænker på, hvordan det hele begyndte, og ikke mindst i Sverige er der i øjeblikket en opblussende interesse for disse tanker.

– Det er der for mig ingen tvivl om. Det er en simpel nødvendighed, for at der kan blive tale om retfærdighed. Der foregår i naturen en logisk forvandling til det bedre, og overalt, hvor naturen gør sit værk færdigt, bliver det til glæde. Sådan er det også med det menneskelige liv, og når man så ser, hvorledes mange mennesker lider, så må man forstå, at det kun er et stadium, de i øjeblikket er inde i. Hvis vi kun havde et enkelt liv, skulle alle, for at der kunne være tale om retfærdighed, begynde med de samme chancer, og det er langtfra tilfældet.

– Hvordan ser De på fremtiden?

– Alt danner et kredsløb, og menneskenes udvikling kan sammenlignes med naturen. I øjeblikket er mennesket inde i en vinterperiode i en dødsperiode, hvor man karakteristisk nok bruger intelligensen til at fremstille de frygteligste mordvåben. Men samtidig er der forårstegn – hele den humane udvikling og den medfølelsesevne, mange er i besiddelse af, er skabt gennem egne lidelser i et tidligere liv. Når man taler om fremtiden, så er det jo aktuelt at beskæftige sig med rumforskning. Men jeg tror ikke, at der nogen sinde vil blive ture til andre planeter – eller rettere: Jeg ved det. Vejen til andre kloder går ikke med rumskibe, men ad psykisk vej. Noget andet er så, at videnskaben vil gøre store erfaringer på disse felter – erfaringer, der vil bekræfte en åndelig tilværelse.

– Der er ingen tvivl om, at de eksisterer iblandt os, men spiritisme er noget, man ikke skal beskæftige sig med, ellers kan man risikere at blive besat af kræfter, man ikke kan kontrollere. Det er ikke alle døde, der er blevet engle, og nogle af disse ånder kan være så abnorme, at de føler tilfredsstillelse ved at få magt over levende mennesker. De frister altid folk ved at fortælle dem, at de er udset til en mission, men man skal ikke lytte til dem.

– Hvor mange lytter til Dem, Martinus?

– Jeg har fyldt Studenterforeningens store sal flere gange, men udgifterne er store, så det kan bedre betale sig at nøjes med møderne her i foredragssalen på Frederiksberg. I øvrigt gør jeg intet for at få mange tilhørere. Jeg ønsker ikke at omvende folk – det betragter jeg som åndelig vold. Enhver skal søge at blive lykkelig på den måde, der er mest naturlig for ham eller hende. Alle mennesker er i øvrigt ikke lige udviklede, så derfor er det meningsløst at tro, at der findes en bestemt lære, der kan gøre alle lykkelige.

– Kræver De visse leveregler overholdt?

– Jeg kræver ikke noget som helst. Selv er jeg vegetarianer, men man skal ikke være fanatiker. Jeg ved blot, at udviklingen går den vej. Mennesket udvikler sig fra et grovere til et mere forfinet væsen, og det vil ganske naturligt også give sig udslag i ernæringen. Det moderne menneske kan ikke æde af skraldebøtter. Folk skal spise, hvad de mener passer bedst for dem, og når jeg er vegetarianer, så er det, fordi man udmærket kan undvære kød, og jeg ikke ser nogen grund til at dræbe dyr for at blive mæt. I øvrigt tror jeg, at man skal passe på, at ens laster ikke bliver for dominerende, for de vil i så fald komme til at præge det næste liv. Den erotiske kraft anser jeg for den højeste, men der må være en moral – en anvisning på, hvordan man skal tænke på dette område. Den nuværende moral har overlevet sig selv – den er bygget på fortidens opfattelser. Man kan ikke fortsat bygge en kærlighedsopfattelse op på besidderglæde – det er alt for urimeligt over for den anden part. Derfor vil der komme en ny moral – og den er allerede på vej.

– Hvilke krav stiller De til en ny moral?

– Det hele er såre enkelt: Ligesom naturen søger at skabe glæde med alt, hvad den frembringer, således må det eneste krav, vi stiller til en moral, være at den er til glæde for menneskene. Skal der skabes en bro, en skyskraber eller en flyvemaskine, så foretager man en logisk opbygning, men hvorfor alene gøre det i den materielle verden. Også i den psykiske verden må vi lære at tænke logisk, så det bliver til glæde og ikke til ulykke. Derfor skal vi lære at forstå andre menneskers væremåde og ikke fordømme dem, fordi de optræder anderledes end vi.

Vi skal forsøge at skabe glæde for andre mennesker i stedet for sorg, det er ikke en religion, det er et simpelt logisk krav. Det er videnskab på det psykiske område, vi trænger til. I øjeblikket handler mennesket i blinde, fordi vor væremåde over for hinanden ikke er under videnskabelig kontrol.