Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Ved læsning i Martinus værker støder man igen og igen på ordet "logik", og jeg har tidligere – som sikkert også mange andre – undret mig over Martinus definition eller kriterium for logik, nemlig, at en skabelsesproces for at være logisk må "være til glæde og velsignelse for levende væsener". Ville en materialistisk videnskabsmand anerkende denne definition som endelig? Næppe i første omgang. Han ville snarere akceptere Martinus definition af "forstand", som ifølge Martinus betyder "at have en fremragende evne til at konstruere planen i sin handle- og væremåde til størst mulig fordel for opfyldelsen af et ønsket formål". (Citat slut).

Forskellen på disse to formuleringer er iøjnefaldende, idet den første er udtryk for en universel logik – hele naturens egen skabemetode – medens den sidste meget vel kan være egoistisk eller partisk styret lokal-logik og således i sidste instans – på grund af loven om årsag og virkning – bringe sin ophavsmand, i hans evige livsbane, et andet resultat end han havde forventet, da det muligvis ikke passer ind i den universelle logik, selve livsmysteriets løsning eller alkærligheden, der igen ifølge de kosmiske analyser er "universets grundtone".

Det ejendommelige ved hele denne problematik er jo så, at alt i tilværelsen – også alt det ulogiske (lokalt set er selv atombomben logisk både i sit formål og konstruktion) "i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener", idet naturens eller verdensaltets skabeevne og livsprocesser gennem det nævnte årsags- og virkningsprincip, gennem erfaringsdannelse bringer det jordiske eller ufærdige menneske frem til at handle logisk, altså til glæde og velsignelse for levende væsener. Det er såre enkelt, idet man gennem at handle forkert lærer at handle rigtigt.

Vi kan altså til en vis grad tilsyneladende handle ulogisk mod naturens eller Guds vilje, men som Martinus engang udtrykte det i en samtale, så er det inkluderet i Guds vilje, at vi kan handle imod Guds vilje. – Det vil sige, at vi igennem "udvikling" bringes frem til at handle logisk i overensstemmelse med Guds vilje. Vor lokal-logik vil efterhånden ændres til universel logik. Vort "ønskede formål" vil sluttelig blive at følge naturens skabemetode, nemlig at "være til glæde og velsignelse for levende væsener". Det er denne definition af begrebet logik enhver materialist – også videnskabsmanden – engang må komme til at akceptere.