Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Naturen overvælder os ikke blot med sin skønhed, men også med sin visdom. Overalt finder vi billeder på vor egen udvikling og på højere kosmiske sandheder.

Sol går over verden ud med Guds lys i øje se! Vorherres sendebud går på gyldne skyer i det høje.

Vi er alle glade for solen. Hvilken forskel gør det ikke, når vi vågner op om morgenen, om verden er grå og trist, fordi det er overskyet, eller sollyset kaster sit gyldne skær over alle ting og fremhæver deres skønhed hver især. Hvis solen skinner, stiger humøret automatisk adskillige grader, og det er lettere at være menneske.

Men vi er ikke ene om at være soldyrkere. Planterne er det i endnu højere grad: de vokser efter solen! Deres frø, som er lagt i jordens mørke, sender spirer op mod varmen, gennembryder jordskorpen, danner stængel og blade for at komme nærmere varmens og lysets kilde. Vender man planten, ser man hvordan den ufortøvet igen vender sig mod lyset, selvom det går langsomt.

Når blomsterkronen udvikles, ser vi, at også den vender sit lille ansigt mod solen. Men det, som er mest forbløffende, og det, som får mig til at skrive disse linier er, at blomsten ligner solen! Prøv at lægge mærke til det. For det første er mange blomster gule eller hvide. Ofte er kronens midte gul, medens kronbladene er hvide eller omvendt. For det andet er de runde og stråler fra midten ud mod kanten. Plantens trofaste søgen mod solen fra den første spire, der udgår fra frøet, krones altså med den velsignelse, at planten selv kommer til at ligne solen, og derved ligesom den kan sende lys og skønhed ind i den materielle verden. Næst efter solen må vi indrømme, at det er blomsterne, der i naturen bidrager mest til skønheden og til menneskenes glæde over sommeren.

Det forhold, der er mellem planterne og solen, er et sandt billede på, hvad der sker mellem menneskene og Guddommen, – og hvad der senere vil ske! Utallige mennesker har allerede følt en dyb længsel efter Gud, og alle vil før eller siden dreje deres tanker og følelser som åndelige plantespirer mod Guddommen. Liv efter liv søger menneskene, undertiden ubevidst, mod kilden til deres eget liv og alt liv. Som planten flygter fra jordens mørke, søger menneskene at genfødes fra deres kosmiske død til livets verden.

De søger fællesskabet med helheden, de søger kærligheden til deres medskabninger. Men menneskene er ikke nået så langt som blomsterne i dette billede. De er kun ved at gennembryde jordskorpen eller som grønne blade at løfte sig mod solen. Med billedets værdi ligger i dets løfte: menneskenes søgen efter Guddommen vil krones med at de, ligesom blomsterne ligner solen, vil komme til at ligne Guddommen, d.v.s. Guddommens væsen. Guddommens kærlighed og visdom vil komme til at stråle fra menneskets væsen og væremåde, og da vil menneskene være i "Guds billede efter hans lignelse".

Blomsterne lærer os om vor egen fremtid!