Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Mennesker, der selv er optaget af Martinus kosmiske analyser ønsker naturligt nok at delagtiggøre andre i disse epokegørende tanker, og i Norden har disse da også bredt sig hovedsageligt ved ven-til-ven metoden. I den øvrige verden er det kun enkeltpersoner her og der, der er kommet i forbindelse med kosmologien. Både Martinus selv og hans første sekretær, Erik Gerner Larsson, rejste til østen, og Martinus tillige til Island, som han besøgte flere gange, og til England en enkelt gang, hvor han gav nogle få foredrag. Ved disse lejligheder og senere ved andres rejser og aktiviteter er der skabt venskaber med mennesker, der viste stor forståelse af Martinus kosmiske analyser.

For at kunne oplyse om Martinus analyser har der siden 1963 været afholdt internationale uger i Centeret i Klint for større eller mindre grupper af udlændinge, og gennem de seneste år har en gruppe fra Devonshire i England været faste deltagere i disse uger og her opnået kontakt med og stiftet venskaber med både svenske og danske. Disse venskaber resulterede sidste sommer i et initiativ fra engelsk side til at lægge nogle foredrag i Devon, som skulle holdes i februar 1983.

Det var især Mary McGovern, der – sammen med andre derboende venner – stod for arrangementet, som kom til at bestå i 7 foredrag holdt på Community College i Totnes fra 13.-20. februar og yderligere nogle studiegrupper i weekenden. I foredragene deltog gennemsnitligt 35-40 mennesker, hvoraf mange var unge, og i studiegrupperne 18-25, og foredragene blev holdt af 3 svenske og 2 danske foredragsholdere.

Der viste sig at være ægte interesse hos flere af tilhørerne, medens en del andre var skeptiske, hvad man også må sige er en sund holdning og ligefrem ønskelig, da Martinus tanker jo ikke skal accepteres på trosbasis.

Foredragsemnerne var følgende: "An Introduction to Martinus Cosmology" (Tage Buch), "God – the Living Universe" og "Disappointment and Humility" (Kjell Höglund), "The Justice in Life" og "Death as a Renewal of Life" (Harald Berglund), "Evolution from Animal to Man" (Ole Therkelsen) og "The Fate of Mankind" (Rolf Elving). Endvidere holdtes de nævnte studiegrupper med emner fra "Det Evige Verdensbillede", hvis første bind findes på engelsk.

I forbindelse med foredragene blev der solgt bøger for ca. kr. 1500, og enkelte af kursets deltagere besluttede sig for at komme til de engelske uger i Klint til sommer.

Hele arrangementet må betragtes, som et eksperiment, og i den kommende tid må man se, hvilke varige resultater, der er kommet ud af initiativet, og om der eventuelt i fremtiden kan skabes muligheder for kommende nye kurser. Skønt vi altså mener, at tilhørerne fik en god information om Martinus analyser, kan man ikke komme uden om, at sprogbarrieren nok har hindret fuld forståelse af bestemte områder, hvor ordforrådet var for lille. Det vil i fremtiden kræve bedre sprogkundskaber af de fleste af foredragsholderne og måske også en bedre planlægning og udformning af selve undervisningen.

En anden hindring er det, at der kun foreligger ganske få af Martinus bøger i engelsk oversættelse, og uden mere litteratur vil man ikke kunne komme virkelig ind i kosmologien, og dette problem er Instituttets råd meget opmærksom på og søger at løse det – ikke blot med henblik på det engelske. Men også her er der fra Devon taget et særligt initiativ, idet den danskfødte Aksel Haahr og hans engelske kone, Jeanne, i 1982 gik i gang med en ny oversættelse af Livets Bogs første bind, hjulpet af to andre, der lærer sig dansk og som renskriver og kontrollerer oversættelserne. Der har tidligere foreligget to oversættelser af alle syv bind af Livets Bog, men ingen af disse har været af en sådan kvalitet, at de uden videre kunne udgives. Med den nye oversættelse, som dog i nogen grad støtter sig på de foregående, vil første bind af hovedværket kunne udgives på engelsk i løbet af de nærmest følgende år. Da Martinus bøger heller ikke er udgivet på andre hovedsprog, er der ikke udsigt til en virkelig dybtgående undervisning i Martinus åndsvidenskab i udlandet lige med det første, men vi må se initiativet i Devon som et af de interessante eksperimenter, som kan give os nødvendige erfaringer, der vil gavne os fremover, og som altså også giver enkeltpersoner en første information om den nye åndelige videnskab.

Devonshire i det syd-vestlige hjørne af England, hvor kurset fandt sted, er et naturskønt område med klippekyster og runde bakker og højder inde i landet, og byen Totnes og nærmeste omegn er præget af mange kulturelle aktiviteter. I det nærliggende college "Dartington Hall" har et meget velhavende ægtepar i 1920'erne omskabt et gammelt herresæde til en skole i kunst, musik og maleri, og dette college og dets mange elever, som kommer fra mange lande, har været med til at præge området og gøre det til en kulturel oase, der nok er et besøg værd.

Turen til England, der ialt var på 14 dage, gav også lejlighed til 4-5 dages ophold i London, hvor vi mødte gamle venner fra tidligere foredrag og møder der, og hvoraf nogle har tilbragt flere somre i Klint. For skandinaverne var det derfor en opmuntrende tur, og hovedindtrykket af rejsen var da også, at den både var udbytterig og kunne inspirere til andre lignende eksperimenter. "Invasionen af de skandinaviske vikinger", som de kaldte den, gik dennegang ikke ud på at røve og plyndre, som vore forfædre (måske os selv?) gjorde det, men i stedet at bringe et nyt og positivt budskab, en videnskab, der klart viser, at det er bedre at "give og tjene end at tage".