Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Martinus fødselsdag den 11. august blev som altid en stor dag, både for ham selv og hans venner og medarbejdere. Instituttets bestyrelse og daglige medarbejdere mødtes med Martinus til en formiddagssammenkomst, men i øvrigt var den egentlige fest henlagt til Ingeniørforeningens store, smukke sal i byens midte.

Der var gæster fra USA, Holland, Indien og sammen med svenske og danske blev de i alt ca. 240.

Mogens Møller holdt en festtale med en fin symbolik, hvori han først, i anledning af det regnfulde vejr, benyttede et eventyr om tre regndråber, hvoraf én fik udløst et voldsomt regnvejr, som gav grøde og vækst på den udtørrede jord, og rent symbolsk viste han dermed, hvordan et enkelt individ kunne få en enorm indflydelse på et vældigt område, her selvfølgelig fødselarens store indflydelse på jordens og menneskehedens udvikling. - Mogens berørte i sin tale også spørgsmålet om samarbejde, og han omtalte i den forbindelse den oplevelse, det havde været at deltage i det gruppearbejde, som den amerikanske gruppe fra High Point Foundation foranstaltede. De lærte os noget om samarbejdets kunst, og Mogens lignede det fuldkomne samarbejde ved den fine harmoni, der nødvendigvis måtte være mellem medlemmer af et orkester, idet f.eks. trommeslageren, som måske "kun" skulle præstere tre slag på stortrommen på det rette tidspunkt, for at harmonien kunne opretholdes, netop ikke måtte forsøge at spille en "større" rolle end den, der var tiltænkt ham ved muligvis at slå en større serie slag på trommen end kompositionen tilsagde ham. For at harmonien kunne bevares skulle han slå disse tre slag og kun disse tre. Forsøger vi derfor at tiltage os en større rolle, end den, der er tiltænkt os, skaber vi uvægerligt disharmoni og uorden. For at komme videre må vi derfor skabe det venskab og den kærlige atmosfære, der er forudsætningen for virkeligt samarbejde til gavn for helheden.

Mogens var i øvrigt aftenens konferencier, der på fin og festlig vis introducerede de forskellige talere og forbandt aftenens forskellige afsnit med hinanden.

Både i Sverige og Danmark havde der været indsamlet gaver til Martinus, og civilingeniør Sigge Westerlund, Stockholm, og Sam Zinglersen, København, der også stod for aftenens praktiske arrangement, overrakte Martinus store gavebeløb fra henholdsvis svenske og danske venner - i alt blev det mellem 35 - og 40.000 kroner, til videreførelse af Martinus arbejde.

Derpå talte Martinus. Han fortalte på sin enkle og ligefremme måde om de skavanker, som alderdommen medførte for ham, og sagde, at når man ikke så ham så ofte, da han jo ikke mere holdt foredrag, betød det ikke, at han havde lagt arbejdet fra sig. Han havde mange ting i arbejde. Først symbolbogens 4. bind, som han dog havde måttet afbryde for at skrive den bog, som efter hans opfattelse skal bryde vej for hans arbejde rent offentligt og i modsætning til hans øvrige publikationer, udkomme på et større bogforlag. Omtrent halvt færdig hermed måtte dette arbejde lægges til side for en kortere tid, idet han fandt, at når hans sag i løbet af et par år ville få stor udbredelse, måtte Instituttets struktur og organisationsform være fastlagt på en sådan måde, at man også ville være i stand til at klare de med den øgede interesse voksende opgaver og arbejdsbyrde. Martinus forklarede, at han altså stod midt i et stort arbejde, og for at vise noget af det, han arbejder med, havde han fremstillet en række lysbilleder af de symboler, han nylig har tegnet. Disse skal nu beskrives i symbolbøgerne og i det særlige hæfte, der skal indeholde oplysninger om Instituttets struktur, som til sin tid vil blive udleveret til alle nye og gamle medarbejdere og til andre, som har interesse for Martinus sag. Han viste først et specialsymbol, der demonstrerer narkotikaens og andre giftstoffers skadelige og nedbrydende virkning. Dernæst et symbol om de forskellige former for føde, fra den grove animalske ernæring via den vegetariske føde til frugternæring og endelig lufternæringen, der vil være det sidste stadium, hvor det fuldkomne menneske, i stedet for at fødes og dø, materialiserer sig og dematerialiserer sig.

Det næste symbol på skærmen viste opholdet i de åndelige verdener mellem reinkarnationerne i relation til den udviklingsstandard og polstruktur, væsenerne har i den fysiske tilværelsesform. Derpå et enkelt symbol ud af en serie på seks symboler, der viser jordklodens forskellige udviklingsstadier, symboler der senere skal fremstilles i film, så man let kan iagttage grundenergiernes skiftende kombinationer i klodens bevidsthed. - Videre vistes symbolet, der symboliserer det ufuldkomne menneskes kosmiske struktur i forbindelse med planeternes eller klodernes tilblivelse på baggrund af i alt 18 udviklingsspiraler, et symbol, der især vil blive brugt i beskrivelsen af klodernes identitet som levende væsener, og som senere efterfølges af et endnu ikke tegnet symbol af det fuldkomne menneskes og klodernes struktur på den samme baggrund. Endelig viste Martinus sit sidst fremstillede symbol, hvormed han forklarer den tidligere omtalte struktur for Instituttets virksomhed, et symbol, som i øvrigt vil komme til at danne grundlag for enhver fuldkommen organisationsforms opbygning. På grund af mikrofonforholdene gik lidt af Martinus forklaring desværre tabt for tilhørerne i baggrunden af salen.

Da Martinus havde sluttet gennemgangen af sine symboler, viste han en serie lysbilleder fra Lidingø nær Stockholm, som han selv havde fotograferet. Det var en række billeder fra et stort fredet område med smuk natur og dejlige huse, som testamentarisk er overdraget til Martinus Institut til overtagelse, når den nuværende ejer, en svensk dame, har forladt dette plan. På området bor flere af sagens interesserede, og der er indrettet en lille foredragssal, hvor der har været afholdt kurser i Martinus kosmologi. Martinus udtrykte sin taknemlighed for denne gave til hans sag og fortalte i den forbindelse, at sagen allerede flere gange havde modtaget gaver ved testamente og har flere i udsigt. "At mit arbejde har kunnet gennemføres og komme ud til mennesker, skyldes i det hele taget den store kærlighed og hjælpsomhed, jeg har mødt fra så mange sider", sluttede Martinus.

Derpå serveredes kaffe eller te, og gæsterne fik lejlighed til hyggeligt samvær med venner og bekendte, og da denne "te-pause" var færdig, talte nogle få af Martinus venner og medarbejdere. Først talte Svend Åge Rossen, som siden sin tidlige barndom, sammen med sin far, havde gået til foredrag på Martinus Institut og der haft lejlighed til at høre Martinus selv gennem mange år. Han takkede Martinus varmt herfor og især for, at han nu også selv havde fået mulighed for at undervise i Martinus kosmologi. Han berørte i sin tale undervisningen i Kosmos Ferieby i sommer og især det ganske særlige og nye indslag, der var kommet i form af en amerikansk gruppes aktiviteter og undervisning i feriebyen i år. - Da Mogens Møller derpå skulle introducere den næste taler, tilføjede han nogle ord om den inspiration det havde givet, ikke alene at møde denne gruppe (som i øvrigt havde forestået planlægningen af hans tur til Californien for nogle år siden) og alle de øvrige udlændinge, men især også den omstændighed, at en ny generation af ganske unge var vokset frem og nu var med til at præge billedet i feriebyen. Som en repræsentant for denne ungdom introducerede Mogens en svensk ung mand, Rolf Elving fra Gøteborg, som de sidste par år har boet på Martinus Institut og er blevet undervist der. På charmerende måde og på korrekt dansk takkede han Martinus for den betydning, han havde haft for hans liv. Rolf helliger sig nu næsten udelukkende studiet af Martinus verdensbillede med henblik på at kunne være med til at bringe det videre til andre mennesker. - Det store bifald, som Rolfs første korte og hjertelige tale fik, gjaldt derfor sikkert hele den unge generation, som nu tager aktivt del i Instituttets og feriebyens liv.

En af Martinus venner fra Holland, Miss Lili Joseph, talte på mange hollandske interesseredes vegne og bragte Martinus en tak. Interessen for og studiet af Martinus arbejde var voksende i Holland og oversættelserne i gang, og Lili fortalte tilhørerne, at mange i Holland nu studerede dansk for at kunne læse Martinus analyser på originalsproget. Hendes egen tale var på udmærket dansk, som hun har lært sig ved studium i Holland og ved mange besøg i feriebyen.

Der var endnu et par talere, før Mogens igen takkede Martinus for, at vi fik lov at være sammen med ham og for alt det nye, han havde fortalt os om.

Martinus selv tog derpå ordet, og med stor kraft, som man ikke skulle vente af en 82-årig, ja, hans ånd havde stadig sin fulde kraft, selv om kroppen er ved at blive gammel - trak han endnu engang linjerne op for kristendommens udvikling. Han fortalte om dens udrensning for hedenskabet, om hvorfor kristendommen ikke i sin tid kunne fortælles de ubelæste fiskere i fuldt omfang, hvorimod "de kommende slægter", som er nutidens og fremtidens mennesker, skulle føres til hele sandheden. Martinus beskrev ganske kort afsnittene i sin nyeste bog: "Det tredje Testamente", som er under udarbejdelse, hvor kristendommen frigøres for de påhæftede fejltagelser og står rent, og hvorledes Martinus egne kosmiske analyser i virkeligheden er en direkte fortsættelse af og fuldkommengørelse af kristendommen. - Det, der altså dengang var "de kommende slægter", er vor nutid, og de udtalelser, som Martinus henviser til i Det nye Testamente, er Math. kap. 16, 12-15, hvor der står: "jeg har endnu meget at sige eder, men I kunne ikke bære det nu. - Men når han, sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde eder. - Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. - Alt hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder".

I sine afsluttende bemærkninger sagde Martinus: "Dette er intet mindre end kristendommens fuldkommengørelse - dette er fundamentet for en ny verdenskultur - og den nye verdenskultur, det er den vi skaber her". - Det er 'Kristi genkomst'. Men "Kristi genkomst" er ikke en person, der viser sig i skyerne, det er Kristusbevidsthedens eller den kosmiske bevidstheds gradvise udvikling i flere og flere menneskers sind. Martinus talte med virkelig stor inspiration og kraft, og deltagerne i fødselsdagsfesten følte, at dette ikke blot var en dejlig og festlig sammenkomst, men at det tillige var en manifestation af denne nye verdenskulturs grundfacitter og virkelige fundament. Det var en aften, der blev en virkelig mærkedag i Martinus sags historie, og den vil derfor ikke blive glemt.