Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En Russisk Pilgrims Beretninger, 132 sider, Borgens Forlag, 1967.
 

Jo mere komplicerede vore samfundsforhold og vor tilværelse bliver, jo mere nødvendigt bliver det at søge enkelhed i livssyn. Denne bog er en beretning skrevet af en ukendt russisk pilgrim om hans vandringer i Rusland for hos præster og vise at søge enkelhed og klarhed i sit forhold til Gud og verden. Og han opnår denne enkelhed og klarhed gennem sin beherskelse af "Jesusbønnen", af en indre, uophørlig bøn som svar på et vedholdende indre krav om at forstå, hvad Bibelen mener med "at de burde altid bede og ikke blive trætte" (Luk. 18.1).

Det er gribende at læse om hans utrættelige søgen, om hans enkle livsførelse - tørt brød, vand og lidt salt - og om, hvordan han trods fattigdom og invaliditet formår at blive et konstant lykkeligt menneske med et inderligt forhold til Forsynet, som samtidig giver ham evner og styrke til at hjælpe medmennesker, som han træffer under sine vandringer.

Pilgrimsmandens inspirerende beretninger er nedskrevet omkring 1860, og selv om man ikke uden videre kan overføre hans livsform på vor tid, og ikke anbefale indlæring af nogen bestemt bøn, kan man af bogen lære noget om bønnens kraft og virkninger. Og det religiøse eller åndelige liv, som i dag hos mange er indtørret og sterilt på grund af den stærke intelligensudvikling, ville kunne belives ved, at man lærer sig at bede under alle livets forhold. Det er en yderst læseværdig og nyttig bog for mennesker, der ønsker fornyelse i deres syn på bønnen.