Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1969/3 side 36
Martinus har i denne måned holdt årets første foredrag på Instituttet med titlen: "Verdenssituationen", og Martinus havde især lagt vægt på, at det skulle blive et godt informationsforedrag. Det blev det også - det blev en virkelig oplevelse og en stor inspiration for tilhørerne, der fik en storartet vejledning om hensigten med vor passage gennem det urolige, brogede, krigs- og lidelsesfyldte liv på vor klode. Foredraget var averteret i de store dagblade, og der var fuldt hus med mange nye ansigter, og der var god interesse for Martinus bøger. Fortsættelsen til Martinus foredrag om Verdenssituationen følger den 10. februar 1969 med titlen: "Det tredje testamente", hvor der også ventes fuldt hus. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, om der kommer flere foredrag af Martinus i denne sæson, idet Martinus jo fortsat må koncentrere sig stærkt om færdiggørelsen af sit værk "Det evige verdensbillede" (Symbolbogen).
tb.