Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

MARTINUS FØDSELSDAG den 11. august 1967

Som læserne ved fra tidligere kontaktbreve var der arrangeret fødselsdagsfest på hotel Marina i Vedbæk den 11. august. Den festlige sammenkomst fandt sted i hotellets kongressal, hvor der var dækket til de 153, der havde meldt sig som deltagere. Det var danske deltagere bortset fra enkelte repræsentanter fra Holland, Sverige, USA, Japan og Tjekkoslovakiet. Martinus bød selv velkommen og udtrykte håbet om, at man måtte få nogle festlige og hyggelige timer sammen. Under festen blev der holdt en række taler. Første taler var Mogens Møller, der i en smuk tale med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr "Det utroligste" understregede betydningen af Martinus virke i en tid, hvor - som i eventyret - store kraftkarle slår alting i stykker, og hvor det alligevel sluttelig vil være det menneskelige, det kunstneriske og kærligheden, der vinder. Ib Schleicher gav glimt fra Martinus og sagens liv og sluttede med en tak og hyldest til Martinus. Sam Zinglersen, der havde forestået indsamlingen af en pengegave til løsning af opgaver indenfor Martinus sag, overrakte Martinus et stort beløb, og Sigge Westerlund fra Stockholm bragte en hilsen fra svenske interesserede i Martinus sag, ligeledes ledsaget af et stort beløb.

Rækken af talere var ikke sluttet, bl. a. bragte Per Thorell i en inspireret og stærkt personlig tale sin tak til Mesteren Martinus. Flere andre fik ordet og gav hver især udtryk for, hvad Martinus tanker havde betydet for dem, og bragte ham deres tak herfor. En gæst fra den japanske bevægelse OOMOTO, klædt i sin østerlandske dragt, bragte Martinus en hilsen fra sin organisation og udtrykte på ny ønsket om, at Martinus ville komme på foredragsrejse til Japan i 1968.

Sigge Westerlund præsenterede en svensk udgave af et af sine bånd/lysbilledforedrag og viste her en foredragsteknik, der sikkert vil vise sig meget nyttig til grundig indlæring af Martinus analyser, og som kan anvendes af mennesker, som vel er interesserede i at udbrede kendskabet til Martinus analyser, men ikke selv foredragsholdere, og som derfor ved denne teknik kan videregive Martinus tanker til den eller de grupper, de færdes i.

Martinus takkede til sidst for al den hyldest, der var blevet ham til del, og henviste til, at takken ikke tilkom ham, men Forsynet, idet han jo blot udførte et arbejde, som var hans pligt på samme måde som andre udførte deres, men da hans eget arbejde samtidigt var noget han gjorde af lyst, måtte man nærmest betragte det som en hobby.