Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1966/Årsskrift side 76
Jeg gik mig i haven en lille tur
dér stod den så muntert, den lille filur
den sarte lille frøken Gæk
og skjulte sig under havens hæk;
hvor den dog frøs i sin tynde kjole
den kunne slet ikke på solen stole.
Den var alt for tidligt vågnet op
den rystede og vred sin slanke krop,
kom kære sol med din dejlige varme
o giv lidt liv til mine ben og arme;
men i stedet kom sneen og lagde sig stille
og dyssede til ro den forvorbne lille.
Den sov nu og sov den lille strik
og mærkede slet ikke at dagene gik
indtil omsider solen det skarn
tog fat på at vække sit vinterbarn
Den lokkede og kaldte på frøken Gæk
som lå dér og sov under havens hæk,
det var dog vist kun et ræveblund
et koket skælmeri i en gækkestund
thi snart hun sig strakte på hæl og på tå
og lo af alt det skønne, hun så.
 
 
Ditte Bruus-Jensen