Kosmos 1953/5 side 74
Grethe Mollerup:
BARNET
I de høje verdener var dit hjem,
hvor saligheden gennem sjælen strømme,
og endnu i vuggens lune gem
er guldkopier stadig dine drømme.
Når dit dybe blik imod mig ser,
da løsnes tidens lænke for mit øje,
og jeg véd af sorg og savn ej mer,
thi alt bli'r fryd i glansen fra det høje.
Lille barn, du jordens unge gæst,
hvil trygt og stille i din lille vugge,
sagte rinder ud din himmelfest,
og paradisets port sig stille lukke.
Til en dag du med et barn i favn
kan se dig i dets klare øjne svimmel,
da er sjælen atter i sin havn
og fryder sig ved synet af sin himmel.
Tilbage til artikelregister
Forrige