Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I år kom foråret i bogstaveligste forstand på en fredag! Store bededags morgen oplevede vi endeligt vinterens definitive nederlag, selvom den endnu driller os med en infam nattefrost, der svider knopper og skud. Kun sjældent har foråret været så længe undervejs – endnu står vandet højt på de lave jorder, og endnu er det kun ganske få, der har taget mod til sig og lagt kartofler. Men varmen vokser for hver dag, der går, og i løbet af ganske kort tid befinder vi os påny i den vidunderlige maj, der hvert år bringer os de nyudsprungne forårsblomsters strålende eventyr.

Jeg har været heroppe siden kort før påske og har derfor oplevet hele skalaen af de klimatiske ubestandigheder, der har terroriseret os alle. Feriebyen er jo en stor virksomhed, og den skal "startes" i god tid, for at alt kan være i orden, når sommeren er over os. For attende gang oplever jeg foråret på denne plet, som jeg snart kender ud og ind. Men hvilken forskel år for år! Fra en øde sandmark, kun beplantet med en smal strime plantage, har årenes gang forvandlet denne beskedne plet til et lille paradis, der udgør det selvfølgelige mål for en mængde af sagens venner. Søndag efter søndag dukker de op, og overalt genlyder luften nu af "sang og hammerslag". Hus føjer sig til hus som træ til træ. Netop i disse dage lægger lodsen tag på sit nye, dejlige hus, samtidigt med at håndværkerne gør klar til andre nybygninger, der skal stå færdige til pinse. Selv befinder jeg mig i den lykkelige situation at være færdig med sagens byggeri. Udover pudsningen og færdiggørelsen af den store, nye garage, der iøvrigt foretages af en af sagens gode venner i København, en "rigtig" murer, har jeg kun de beskedne reparationer, som vind og vejr afstedkommer, så jeg klager ikke! På den anden side er det også dejligt at vide, at målet er nået, så at kræfterne nu kan tages i brug på de områder, der trods alt står hjertet nærmest!

Af "smånyt" heroppefra kan jeg glæde samtlige interesserede med, at det nu synes at være alvor med asfalteringen af den offentlige vej gennem feriebyen. – Vejmændene er så småt begyndt, og efter sigende er det meningen, at vejen fra Nykøbing-svinget til Klintsøgaard skal være i orden inden højsæsonen, hvorefter mandskabet sættes ind på stykket fra Nyrup til forannævnte sving. Dermed vil vi have en af de fineste kørebaner direkte fra København, – et plus, der er grund til at glædes ved. Udover vejarbejdet har myndighederne efter årelange forhandlinger vedtaget at bygge en mole i Klint. Ganske vist regner jeg ikke med, at ret mange kommer sejlende hertil, men dette byggeri vil gøre egnen endnu mere populær, samtidigt med, at der er en teoretisk mulighed for, at netop denne mole vil forbedre stranden betydeligt, idet man mener, den vil standse tilføringen af sten til stranden. Den store bro, som grundejerforeningen opførte sidste år, har klaret vinteren fint, – den ser faktisk meget imponerende ud!

Husker De mon, at jeg "adopterede" et par pindsvineunger sidste år i august? Adskillige har spurgt til disse to småfyre og lad mig da meddele, at de sov fra slutningen af august til den 28. marts. De lignede to punkterede cykleslanger, da de viste sig, men den daglige halve liter sødmælk satte hurtigt skik på dem. Forleden aften dukkede der pludselig en tredie op i haven, og så ræsonnerede jeg som så, at kunne den klare sig nu, kunne mine det vel også, ergo satte jeg deres lille kasse ud. Ak og ve! Den ene af dem var en lille dame, så hun forsvandt omgående med gæsten. Tilbage har jeg nu hannen, som synes at være så tilfreds med den halve sød, at den åbenbart agter at blive. Et lille kredsløb er dermed lykkeligt afsluttet!

Til vor store glæde ankommer stadigt bogpakker til biblioteket. Jeg nævner dette, fordi bogsamlingen heroppe har vist sig at gøre ualmindelig stor nytte. På en måde er intet så dødt som en bog, man engang har læst og om hvilken man ved, at man ikke får den læst engang til. Send den slags bøger herop! Dette er intet "tiggeri", for kommer De her selv, vil De overraskes over, hvor mange "fold", de høster på den lille handling! Vi har allerede nu et fint lille bibliotek, og vil vi, kan vi stadigt forbedre det, uden at det koster anden anstrengelse end den at pakke bøgerne ind og sende dem her til!

– Og så håber jeg, at et lille ophold heroppe er med i Deres sommerplaner! Husk på, at denne plet er Deres i langt højere grad end nogen anden på jorden! Alt heroppe er skabt for at De kan have et sted at tage hen, der i langt højere grad end tilfældet ellers er, er i kontakt med det i Dem, som hører fremtiden og dermed en ny verden til. Vi har skabt formen – og den er ualmindelig skøn nu! – Vær De med til at skabe ånden heroppe! Er De det, så vil De ikke alene selv opleve noget meget smukt, De vil da også være med til at skabe noget meget smukt for andre! Og det var jo egentlig det, der var meningen med livet, ikke sandt!