Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1949/10 side 188
Leved du længe - - -
Leved' du længe for livet at tyde,
kendte du vejen, end før du blev fød',
måtte du lære forstandigt at yde
det, der kan fri dig fra angst og nød.
Lovenes fylde: at elske sin næste,
ej blot sin broder, sin søster, sin ven;
alle, du møder, er sendt dig til bedste,
giv dig da helt for den fremmede hen!
Tillidsfuld tro på, at alting vil lykkes,
mest dog det uselviske arbejdes agt,
sætter ufatteligt spor, som vil smykkes
af kærlighed, skønhed, visdom og magt,
ej til at binde hinanden i lænker,
men til at se i Guds strålende sol.
Alting er muligt, af hvad du end tænker.
Magten er ydmyghed!
Derpå kun stol!
Alting kan nås; thi evigt er livet,
har du ej fattet den tankes rod!
Prøv det da nu, og vid, der er givet
dig magt til at nå det, blot du har mod.
Tiden og rummet!– svindende tanker,
frembragt af selv'et, det evige »Jeg«.
Livet sig åbner, brydes kun skranker
bort fra uvidenheds stenede vej.
Strålende lyshav ej mere sig dølger,
svimlende lykke, funklende liv.
Guddommens kærlighed, rytmiske bølger
flammende ud fra skaberens: »Bliv!«
 
Bjarne Bloch-Petersen.