Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tro mig, det er en ejendommelig Oplevelse at være ved Klint i Øjeblikket. Solen skinner for det meste fra en skyfri Himmel, og Jorden er fremdeles ligesaa asketør, som den var i Sommer. Faktisk er det saaledes, at naar man staar og betragter Landskabet, har man den besynderligste Fornemmelse af, at Tiden ligesom er gaaet i Staa. Det er jo ikke her, som inde i Landet, hvor Løvfaldet fortæller om Aarstidens Skiften. Gran og Fyr staar stadig lige grønne, og Græsset har den brune Farve, det heroppe faar allerede i Juli. Var det ikke for Temperaturens Skyld, vilde Illusionen om Højsommer være fuldkommen.

Imidlertid maa vi inderligt haabe, at Regnen snart kommer. Overalt har Tørken sat sit haarde Præg. Endnu henter Folk Vand langvejs fra, da Brøndene fremdeles er tørre – en næsten utrolig Situation. "Men," som en gammel Husmand sagde til mig i Gaar, "Du skal se, naar Regnen endelig kommer, saa kender den sgu heller ingen Maade!" – og det er sikkert rimeligt nok.

Der er en egen Stemning over Feriebyen nu. Man gribes paa den besynderligste Maade af en Følelse af, at den nu har fundet sit nye Leje. De sidste to Somres haarde Skabelsesprocesser ebber langsomt ud, og naar vi naar det nye Foraar, vil Feriebyen fremtræde med en yndefuld Afrundethed. Det er en Fornøjelse at gaa ned langs Husrækkerne. Overalt lyser der af Properhed og Ordenssans. Krigen var haard at komme igennem, men vi har Lov til at sige, at det lykkedes at bevare og vedligeholde denne store Koloni paa en Maade, som ikke mange gjorde os efter. Husene har stadigt det Skær af "Nyt" over sig, der gør dem saa tillokkende, og Graner og Fyr har efterhaanden naaet en saadan Størrelse, at de virkeligt opfylder deres givne Formaal: at pynte og give Læ.

Bag Plantagen ligger Fundamentet til den ny Foredragssal og lyser skærende hvidt i Solen. Allerede i næste Uge gaar Flygge i Gang med at rejse Stellet, og naar Foraaret igen er over Klint, vil denne Bygning, der paa en Maade er det Centrum, hvorom alt heroppe drejer sig, være færdig til at tages i Brug. Der er ingen Grund til at lægge Skjul paa, at vi alle glæder os til den Dag, vi første Gang samles i den nye Sal. Alene Tanken om, at Flygge snart vil være i Gang med at lave nye, behagelige Stole, vil varme adskillige om Hjertet. Og det, at vi nu heroppe faar en lille Scene, sætter ligesom en ekstra Prik over i'et, – det lader os ane en endnu større Række af fornøjelige Sammenkomster end før.

Klintsøgaard ligger som et Torneroseslot. I dets Kældre staar i Øjeblikket næsten endeløse Rækker af Henkogningsglas fyldt med Lækkerier fra Gartneri og Frugtplantage. Jeg kan ikke gøre for det, men det giver mig et Stik i Hjertet, hver Gang jeg tænker paa, at denne store skønne Bygning skal ligge tom en saa stor Del af Aaret. Storbyen vrimler med Mennesker, der vilde have mere end godt af et Ophold herude nu, men det kan ikke lade sig gøre, saalænge Forholdene er saa vanvittige, som Tilfældet er. Men i det stille gør vi alt klar til en dejlig Forsæson. Maj og Juni skal næste Aar komme til at byde paa en Række vidunderlige Weekend med Bus direkte fra Mariendalsvej og herop og med Maden staaende parat, naar vi myldrer indenfor.

Det har ikke været nogen Dans paa Roser at føre dette store Projekt igennem, og mange er de Timer, man helst havde været foruden. Men Skabelsen lykkedes, og det er langt det vigtigste.

Næste Sommer vil sandsynligvis byde paa den Overraskelse, at vi i Højsæsonen vil blive stillet overfor en endog meget stor Invasion af udenlandske Gæster. Saavidt vi i Øjeblikket ved, vil Staten kræve Halvdelen af vore Sengepladser reserveret Udlændinge, og det vil altsaa sige halvtreds Mennesker dagligt. Var det ikke en god Idé at bruge Vinteren til at tumle lidt med Sprogkundskaberne? Baade Englændere og Amerikanere er meget glade for en Sludder! Og hvem ved, maaske kan en saadan Samtale føre til et værdifuldt Bekendtskab – det er dog før hændt!

Men ellers begynder vi jo nu at indstille os paa den Dag, hvor hele Omraadet myldrer med kosmisk interesserede Mennesker. Martinus Arbejde er jo ikke beregnet paa at koncentrere sig i en lille hyggelig Bevægelse, hvor alle kender hverandre. Det nærmer sig nu et Udviklingsafsnit, hvor det for Alvor bryder den begrænsede Cirkel, der var en Nødvendighed under dets første Fremvækst, men som vilde blive en Hindring for dets fortsatte Trivsel, om den søgtes opretholdt. I dette nye Afsnit vil Klintsøgaard og Kosmos Ferieby i det hele taget komme til at spille en meget stor Rolle, thi her er endelig skabt en Plet, hvor den Tolerance, der flammer igennem hver eneste Side af Martinus Hovedværk, kan komme til fuld Udfoldelse. Jeg ved udmærket, at det skærer en og anden i Hjertet, at der baade maa spises Kød, ryges og drikkes heroppe, men, og det er i dette Spørgsmaal det væsentligste: der er ogsaa Adgang til helt andre Ernæringskilder, og der er Foredrag, der uafbrudt oplyser og inspirerer Gæsterne til det Forsøg med Sandheden, der kan resultere i en helt anden Livsindstilling end den, de kom her med. Drømmen om et Sted, hvor vi alle er aah saa fuldkomne, forekommer mig at være en af de mest snæverhjertede, der kan drømmes. Kan vort Livssyn ikke bære Mødet med anderledestænkende og -levende Mennesker, vil Livet uundgaaeligt læse en sønderlemmende Korrektur paa det! Men det kan det og mere end det: det kan smitte, og det paa en saadan Maade, at det trodser enhver Vaccination!

Med venlig Hilsen!