Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Inger Gaardes lille bog "DU", der er blevet modtaget med saa stor glæde af mange af vore læsere, blev omtalt 12.–6.–47 i "Fyns Tidende" i en anmeldelse, som vi bringer nedenfor:

 

Inger Gaarde: Du. (Forlaget Kosmos).

En ung Odenseanerinde, Inger Gaarde, som nu bor i København, har skrevet en Bog. Ikke en Roman, men derimod 25 smaa Betragtninger, som aabenbarer et meget følsomt Sind hos den unge Forfatterinde. Det siges at være en Tilfældighed, at Tegneren Withus har illustreret Bogen med smaa, fine "kinesiske" Tegninger, men det er en Tilfældighed, som ligner en Tanke.

For faktisk er Inger Gaardes Betragtninger at ligne med de gode, gamle Kineseres Skriverier. Følsomme, til Tider meget dybsindige og i et sprudlende Sprog, som viser, at Forfatterinden virkelig raader over de Ord, hun vil skal give Udtryk for Inspirationen, hun møder i dette og hint.

Inger Gaardes Emner er yderst varierende, men Naturbetragtningerne er i Overtal. Og det er ogsaa i dem, hun gør sig bedst. Læs blot "Taaren"! Eller "Skoven", "Foraar" og "Sommerstemning"! Det fortrolige "du" gaar igen i samtlige Betragtninger. Hun føler sig saa intenst knyttet til Naturen, og hvad hun møder i den, at hun maa sige "du" for ligesom straks at være paa Talefod med de Ting, som øver Tiltrækning paa hendes Sind.

Inger Gaarde kan ogsaa være humoristisk, – romantisk-humoristisk kan man maaske kalde det. Den lille Fortælling om "Tai-Tsun" viser det. (Og her ligger maaske Withus' Inspiration?) Romantisk er Inger Gaarde, men med et filosofisk Islæt. "Du" er en lille Bog, man tager frem af og til og læser en Stump af. Den har noget at sige Læseren. Ihvertfald fortæller den umiddelbart om en ung Pige, som endnu ikke er opslugt af vor Tidsalders Teknik-Ramasjang. Den er hun kun "De"s med, Naturen siger hun "du" til.