Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den tikkende Lyd af Selvbindernes travle Virke henover de modne Sædmarker melder os, at Høstens Tid er inde, og at Sommeren langsomt er ifærd med at afvikle sine Forpligtelser. Om ganske faa Uger er Sommeren 1947 kun en lykkelig Erindring, og jeg finder det derfor paa sin Plads inden da, at riste disse uforglemmelige Maaneder en lille Minderune. Aldrig har vi heroppe nydt saa mange og saa lange Solskinsdage, og aldrig har vi oplevet lykkeligere Tid paa denne Plet, hvor alting langsomt, men sikkert, føjer sig sammen til en stadig større Helhed.

Forsommeren var fantastisk varm og travl. Mange Gange blev jeg i de Dage grebet af Bekymring for, at Sommeren brændte sig selv af i den forkerte Ende. Det syntes os utroligt, at en saa underskøn Maj skulde blive afløst af ligesaa skønne Højsommermaaneder. Men som De ved, har vi i dette Land oplevet en Sommer, hvortil der ikke i Mands Minde findes Mage. Uge efter Uge har vi sendt solbrunede Feriegæster hjem heroppefra. Pudsigt nok har vi oplevet de fleste Regnvejrsdage om Lørdagen, hvad der faktisk er meget upraktisk. Paa den anden Side har det været dejligt at se de nye Gæsters glade Ansigter, naar de Søndag Morgen i straalende Sol tog den første Dukkert i Kattegats friske, klare Vand.

Paa sin Vis har hver ny Sommer heroppe været spændende for os, hvem den daglige Ledelse er betroet. Spændende, fordi vi hvert eneste Aar har skullet naa et eller andet i Eksprestempo. De sidste to Aar har jo i saa Henseende sat Rekord, og jeg finder ingen Grund til at skjule, at jeg ber til, at hele vort Liv ikke skal forløbe i samme hæsblæsende Tempo. Paa den anden Side har vi naaet de Maal, vi har sat os, og nu, da den anden Storsæson heroppe er ved at slutte af, føler jeg Trang til at give Udtryk for lidt af Tanker, jeg i disse to Aar har baaret paa.

Martinus Arbejde er jo et "Sædekorn, der er bestemt til at bære mange Fold". Men enhver Form for Sæd maa, for at naa sin fulde Udvikling, have sin Tid. Retter vi vor Bevidsthed mod "Livets Bog", maa vi gøre os klart, at vi, i hele vort eget, nuværende Liv, hele Tiden vil komme til at staa ved Begyndelsen til det, som vi allerede nu maa kalde dens "Virkninger". Det er min egen Overbevistning, at hver og en af os, der i dette Værk har fundet vort Livs mentale Inspiration, i Virkeligheden har oplevet et Eventyr som mange senere vil misunde os. Vi har virkelig oplevet en stor Sags Fødsel paa nærmeste Hold. Men man kan opleve en saadan Proces paa to Maader. Man kan blive saa glad for det Stadium, Processen befandt sig paa, da man mødte den, at man faktisk ønsker, at den altid skal forblive paa dette Trin. Gør man det, vil man blive skuffet. Det er idag ganske udelukket at tegne den Udviklingslinie, Martinus Arbejde vil følge. Udover at vi i vort Indre allerede nu kan vide, at dette Arbejde vil vokse og vokse, ved vi intet med Bestemthed. Det er ikke givet een eneste af os at tegne i Detaljer de Kurver, som de kosmiske Analyser vil følge i Fremtiden. Vi ved blot, at de nu er i Verden, og at de indenfor det mentale Liv er som en Slags Atombomber, hvis Drøn uafladeligt vil give Ekko.

Paa denne Plads har vi i Praksis oplevet de første Virkninger af disse for os saa livsnødvendige Analyser. Vi har set Feriebyen vokse frem fra en Begyndelse saa beskeden, at ingen heraf kunde udlede noget som helst. Men vi har ogsaa set, hvorledes Kræfterne fra disse nye Mentalanalyser ustandseligt bevirkede Vækst og Udvikling. Krav efter Krav har i disse Aar marcheret op med en Regelmæssighed, som paa een og samme Tid baade var inspirerende og deprimerende. Inspirerende, fordi de lod os forstaa, at det, vi her havde for, i sig ejede en formidabel Livskraft, deprimerende, fordi Tiden, hvad Byggeri angaar, Aar for Aar blev mere vanskelig.

Martinus har engang sagt, at det Forsynet vil have frem, kommer frem. Jeg har ofte maattet tænke over denne Sætning, naar jeg med egne Øjne saa, at Ting, de fleste vilde betegne som haabløse, og som jeg ogsaa selv i Hjertet havde en lille Tvivl om, alligevel lykkedes.

Den foreløbig sidste Eksplosion heroppe, var jo Klintsøgaard. Jeg skal ikke trætte Dem med Gentagelser om den Udvikling, dette store Projekt førte til, kun understrege, at den inderste Aarsag til Købet og Indretningen af dette Kæmpehotel ene var Ønsket om med denne Erhvervelse at skabe Forudsætningen for den kontinuerlige Undervisning i Martinus Analyser, der alene kan sikre os en fuld Udnyttelse af vore Evner indenfor dette Omraade. Bag os ligger nu to straalende Sæsoner, der i rigeste Maal har bekræftet Nødvendigheden af Martinus' Dispositioner. Trods sine meget store Dimensioner, har hele Omraadet i disse to svundne Sæsoner været belagt saa effektivt, at vi hvert Aar har maattet opleve den her snart meget kendte Fornemmelse af, at det hele, trods alt, endnu var for smaat. Den Side af Sagen er saaledes i Orden. Den næste, den aandelige Undervisning? Ja, for den, som har oplevet Sommeren heroppe, giver Svaret sig selv. Uge efter Uge ikke alene fyldt, men overfyldt Sal. Og den aandelige Atmosfære paa Pladsen? Har her været "ren Luft"? Spørg vor Gæstebog! Jeg tør ikke indlade mig paa at citere, min Plads er begrænset, men lad mig svare med en ren praktisk Ting: Vi har allerede afstukket Pladsen til en ny Foredragssal, og i næste Maaned gaar vi i Gang med at bygge den. Den bliver ikke, som vi kunde ønske den, men som de Materialer, vi disponerer over, tillader det. Men den bliver større og bedre og fremfor alt, faar den nogle dejlige Siddepladser. Kort sagt: vort ydre Apparat er bragt à jour, og til næste Aar naar jeg det Maal, som jeg nu i tretten Aar har længtes efter: at kunne vie min Tid heroppe til den Undervisning, der bag det hele har været min egen Drivfjeder igennem de Aar, hvor Fundamentet til denne store Ferieby maatte skabes.

Afviklingen af de allerede eksisterende Bungalows heroppe skete, som De ved, i Eksprestempo. Udstykningsplanerne er nu færdige, og Afviklingen af Grundene saa stærkt i Gang, at vi har maattet skabe en Aarskvota. Hele dette Omraade af Feriebyens Skabelse har fundet sit Leje. Partialobligationsordningen, der blev mødt med saa stor Forstaaelse, fungerer som den skal, og den Dag, hvor hele dette store Projekt hviler i sig selv, er paa sin Vis allerede naaet. Og hvordan har saa de nye "Selvejere" opført sig? Jeg ved, at Spørgsmaalet eksisterer, og lad mig svare ganske klart: saadan som de altid har gjort det heroppe! Den gamle Del af Feriebyen har i Aar haft langt flere Gæster end noget tidligere Aar. Udlejningen til Venner indenfor Sagen har haft om muligt større Omfang og Husene selv ser idag bedre ud, en det nogen Sinde har været muligt for os, en Udvikling, som uundgaaeligt vil fortsætte.

Om faa Uger vender vi tilbage til København. Bag os ligger allerede nu en Sommer, hvis Sukces De kan faa bekræftet hos enhver, der har været vor Gæst. Og foran os ligger en Vinter, som vi allerede glæder os til, fordi vi ved, at den vil betyde en naturlig Fortsættelse af den Glæde over Martinus Arbejde, som har udløst sig her i disse uforglemmeligt skønne Sommerdage. Omend vi endnu kun har set faa af de "Fold" Martinus' Arbejde allerede har skabt, saa har dette Syn bekræftet for os, at de i Tiden, der kommer, vil blive mange, og at hvert af dem, vil blive til Glæde og Velsignelse for dem, der kommer i Berøring med den. Og er denne Viden ikke i sig selv al Møje og enhver Bekymring værd?

Med kærlig Hilsen!