Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Vil du med en tur ned forbi Klintebjerg? Måske har du aldrig været der. Måske har du gået der meget oftere end jeg. Dér har jeg gået i dyb fortrolig samtale med en god, gammel ven eller en ny, jeg netop har mødt på Martinus Center i Klint. Dér har jeg gået i flok – leende og pjankende. Og dér har jeg haft mine bedste stunder i selvvalgt ensomhed. Med bølgernes brusen, fuglenes sang, blæsten gennem håret og solens varme findes der for mig ingen bedre meditation. Her er det virkelig muligt at slippe tanken og bare tage imod.

Vi kan følge den lille sti, der går langs strandkanten. Havet til højre og sommerhuse til venstre. Mågerne – disse betagende svævere – sejler skiftevis i luften og på vandet. Mariehønsene svirrer i luften, og henne ved broen nyder mange en kold dukkert.

Et stykke må vi gå på asfaltvej – forbi den lille havn. Så et lille stykke på grusvej forbi det tidligere teglværk. Men så kan vi klatre op ad skråningen og følge en lille sti med den herligste udsigt. Det går op og ned ad bakke, og inden længe går vi gennem en lille nåleskov, og her er Klintebjerg. Vi sætter os i græsset og ser ud over havet. Ser på skyerne. Det ligner en engel. Nej, nu blev det til en ged. Nej, en gammel mand med hyrdestav.

Herfra kan man både se solen stå op "ovre ved Rørvig" og se den gå ned i havet en lille smule til venstre for os. Jeg har aldrig oplevet to ens solnedgange. Men de er hver gang lige betagende. Farveskiftet og intensiteten. Er der skyer, kan de danne skarpe klippelignende formationer eller bløde overgange mellem alt det gyldne, orange, røde, violette og grå.

Men nu er det dag. Humlebien summer rundt på de vinger, som egentlig slet ikke skulle kunne bære så tung en byrde, og sommerfuglene flagrer fra blomst til blomst. Og – av – der var én, der bed, sådan føltes det i hvert fald, men det var blot en stakkels myre, der ikke brød sig om at blive klemt under sådan en kæmpe som mig. Jeg kommer til at tænke på Olav Johanssons pragtfulde artikel om myrernes sprog. Den blev bragt i KOSMOS nr. 9, 1989.

Lad os vende om. Terrassen åbner for sin overdådige buffét klokken 17.