Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Når stormen jager hen over jorden, når oceanet larmer i al sin vælde, når lynet flammer og tordenen ruller, når solen skinner, kornet bølger, brisen hvisker og bækken risler, når slægter fødes og slægter dør, når kulturer skabes og kulturer forgår…" – så er alt dette ifølge Martinus, indre funktioner i et levende væsens organisme. Kort sagt: Lige i dette øjeblik befinder vi os med hele vor livsoplevelse inde i dette kæmpemæssige væsen!

Denne storslåede tanke er på én gang mysterium og sandhed for mig. Jeg har altid anet den, altid søgt den bekræftet. Den løser mig – og alle, der har det som jeg – fra den byrde, at skulle bære hele universet på egne skuldre ... som vi nu engang har for vane til hverdag. Den fritager os ikke for at føle et vist ansvar, men den gør det muligt at se tilværelsen i så tilpas et perspektiv, at det store forbliver stort og det små, småt.

Men er denne tanke da ikke de religiøses udvej? Er den ikke blot troen på noget uafvendeligt, på en almægtig guddom, der som en force majeure tager noget af livets byrde fra det enkelte menneske? – Vist er den så, men det specielle ved Martinus kosmologi er, at man ad fornuftens vej kan nå frem til en nøgtern erkendelse med de samme beroligende konsekvenser.

For den rene tro – der endnu er uspoleret af en videnskabelig tankegang – må en sådan fremgangsmåde synes gold og unødvendig. Men for et menneske, der netop er "spoleret"… et menneske som jeg, der søger overblik og føler sig udsat og sårbar… dér har Martinus med sin stilfærdige ræsonneren en særlig opgave at løse.

I artiklen om LIVSBESKYTTELSE OG LIVSGARANTI blænder Martinus op for et historisk panorama over dette tema. I logisk sammenhængende tankerækker viser han, hvorledes "udvikling" er nøgleordet, når det drejer sig om at forstå sig selv, sin angst og sit behov for tryghed.

Med udvikling af os selv følger udvikling af gudsbegrebet. Sv. Å. Rossen beretter om DET ORGANISKE GUDSBEGREB, som nu synes at tone frem. Nye opdagelser og nye ord skubber bag på udviklingen. Vi skal bl.a. høre om "holografien" og den forunderlige verden, som dermed åbner sig for menneskene. Det er, som om vi har fået et nyt sæt "lignelser" foræret. De eksisterede ikke på Jesu tid.

At forstå er at sammenligne. Det gør Gunnar Olsson i sin artikel DET YDRE OG DET INDRE TEMPEL. Igen skal vi følge udviklingen af den menneskelige erkendelse. Men dennegang "indefra", dvs. vi "skræller" lagene af vor bevidstheds iboende evner bort. I denne undersøgelse er det en fordel at sammenligne med noget konkret. Gunnar Olsson har valgt indretningen af kong Salomons tempel i det gamle Jerusalem.

Og så ønsker vi læserne fortsat god sommer! Gerne med solskin og bølgende kornmarker, hviskende brise og rislende bæk ...

Det indledende citat stammer fra LIVETS BOG I, stk. 269.