Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Rejseaktiviteten er stor i sommertiden. Alle skal ud i naturen eller ud at se nye steder, – gå på opdagelse i andre lande og kulturer. Rejsebureauerne og trafikselskaberne har travlt med at flytte kroppe fra en plads til en en anden, thi uden at vi har sanseapparatet med, kan vi jo ikke sanse og opleve i den fysiske verden.

Der må forberedelse til, når vi skal rejse, hvis vi da skal have størst muligt udbytte af rejsen. Vi læser brochurer, tog- og færgeplaner, ser på takster og tænker over, hvad vi skal have med på rejsen. Og i de sidste dage før afrejsen pakker vi kufferten med tøj for skiftende vejrlig, billetter og pas, hvis vi skal udenlands osv. Vi må huske det hele. Nogle mennesker kan klare sig med en beskeden bagage og andre medbringer en overflod af ting og tøj "for alle eventualiteters skyld". Nogle – især de unge – har blot en lille rygsæk, andre – de ikke-rejsevante – medbringer en eller flere kufferter. Men nogen bagage må vi nødvendigvis have med, og det er således noget af en kunst netop at have det helt nødvendige med og heller ikke mere. Det kan skabe vanskeligheder at mangle en eller flere vigtige ting på turen, og det giver på den anden side besvær at skulle slæbe på flere kufferter end strengt nødvendigt. Men det afhænger jo altsammen af turens længde, varighed og formål. Jo større individualist med udviklet nysgerrighed og videbegær, jo mere ønsker man at se og høre om andre steders levevis, sæder og skikke, og jo mere ønsker man at rejse, hvis man da ikke foretrækker blot at glæde sig over andres oplevelser og rejsebeskrivelser.

Livet i sig selv er en rejse, – det er en rejse fra vugge til grav, et eneste langt eventyr, som dog kan opleves højst forskelligt fra menneske til menneske. Nogle vil nok ikke ligefrem se deres liv som et eventyr f.eks. mennesker, der har et langt liv i invaliditet, eller fangerne i vore fængsler – alle hvis liv på en eller anden måde må udfolde sig indenfor meget snævre grænser.

Men livet fortsætter også efter den såkaldte "død". På den anden side af døden foretager vi en ny og anderledes rejse, end den vi oplever fra fødsel til død – "den lange rejse". Til denne rejse må vi heller ikke være uforberedte. Der er dog stadig mange, der opretholder troen på ét-livs-teorien, og mener altså ikke at det skulle være nødvendigt at træffe nogen rejseforberedelser. Andre, som enten trosmæssigt eller på basis af logisk tænkning, er kommet frem til at livet er evigt, regner med at gå over i en ikke-materiel verden, hvor vi oplever med andre sanser end de rent fysiske, og sådanne vil alligevel forberede sig på denne "lange rejse".

Også her kan vi søge oplysning til brug ved rejsen. Religionerne, der forlanger tro, har ikke noget logisk svar. Troen kan jo kun være antagelser eller formodninger. Virkelig teoretisk viden om den anden halvdel af vort livskredsløb, – det der foregår i den åndelige verden – kan man kun få, hvor virkelige kendsgerninger kan præsenteres og dokumenteres rent logisk. I sin livsaften – om ikke før – er det fornuftigt at "pakke sin kuffert" og i det hele taget forberede sig på denne rejse. Vi kan begynde med at sige farvel til ting og indskrænke vore materielle behov til det enklest mulige. Hvis vi har disharmoni i forhold til medmennesker kan vi søge at hele de skår, der eventuelt kan være i venskaberne, og i det hele taget, som man sagde i gammel tid, "beskikke sit hus". Men først og fremmest kan vi søge reelle fakta om de relativt ukendte områder, hvor livet efter "døden" foregår, indtil vi igen skal fødes ind i nye forhold med nye udviklingsmuligheder og udfordringer. Jeg kender ingen anden så ren og klar kilde til virkelig underbyggede fakta end Martinus kosmiske analyser, som vi kan øse af eller hente sådanne åndelige "genstande", som kan være os til hjælp på rejsen.

Det er jo vigtigt med et landkort over ukendte områder. Og vi kan som noget af det første søge at danne os et foreløbigt overblik over det af Martinus kortlagte kosmiske verdensbillede og dets detaljer og medbringe det i vor "åndelige kuffert". Vi kan tillige udvælge fundamentale Martinus-symboler og studere disse og de tilsvarende forklaringer så intenst, at vi kan se dem for vort indre øje og således kende hver bestanddel. Sådanne "genstande" kan vi medbringe, når de står mejslet i vor bevidsthed. Vi kan også fastholde tekster f.eks. Martinus definitioner af vigtige elementer i hans verdensbillede, så vi ikke glemmer dem. Også disse kan det være værd at nedlægge i vor randsel eller kuffert. Det, der i virkeligheden sker ved et sådant studium af åndelige emner, er selvfølgelig, at vi har startet skabelsen af nye talenter for åndelig indsigt og viden. Vi er her på talent-skabelsens A- og B-stadium (det teoretiske og øvelses-stadiet) med hensyn til sand viden om universet og de os omgivende levende væsener. Talenter overføres fra det ene liv til det andet, og det er sådanne begyndende talenter, der bliver vort rejsegods, og som vi liv for liv kan udvikle og yderligere fuldkommengøre. Denne teoretiske indsigt vil, sammen med livets egen tale eller praktiske undervisning, sluttelig give kosmiske glimt. I virkeligheden er dette studium en langsom tilegnelse over flere liv af kosmisk bevidsthed.

På hele vor skønne fysiske klodes overflade kan vi rejse, – alle dens riger og lande er rejsemål. Den er af Guddommen bragt frem fra at være en glødende kugle til at være en fuldkommen klode for udfoldelse af både mineralsk, vegetabilsk og organisk animalsk liv og et begyndende menneskeliv. For vore fysiske rejser bestemmer vi selv rejsedagen, medens vi ikke selv afgør dagen for afrejse til de åndelige planer og riger, men både til de første såvel som til de sidstnævnte må vi have en rigtigt pakket kuffert parat.