Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Medens vi i det foregående har mødt nogle begrundelser for menneskets had-forhold til den moderne betydning af begrebet arbejde, skal vi i det følgende beskæftige os med årsagerne til det samtidigt forekommende kærligheds-forhold til dette fænomen, og på en måde der har relation til menneskets fremtidige bestemmelse.

Dette kærlighedsforhold til begrebet arbejde viser sig på flere måder, og her først og fremmest som menneskets næsten ufrivillige afhængighed af dette at være i arbejde. Masser af mennesker oplever under lange ferier en begyndende rastløshed og længsel efter atter at komme på arbejde. I mange andre tilfælde ser man store sjælelige lidelser komme over mennesker, som pensioneres og pludselig skal til at administrere deres tid og muligheder på en helt ny og hidtil uvant måde. Lange sygdomsperioder kan præges på samme vis, og endelig er der arbejdsløsheden, der som foran omtalt i utallige tilfælde fornemmes som en direkte forbandelse, trods det at der i virkeligheden er tale om en regulær frihedschance. Hvorfor oplever man alle disse tilfælde af frustration på grund af mere eller mindre påtvungen frihed for det ellers så byrdefulde, trivielle og undertiden ligefrem forhadte arbejde?

Det skyldes meget enkelt, at mennesket fra naturens hånd er disponeret for at være nyttigt. Det er i sin dybeste natur et skabende væsen, for hvilket lediggang i allerhøjeste grad er et onde. Imidlertid har mennesket udviklet sig fra dyreriget, hvor tilværelsen permanent former sig som en hård og ubarmhjertig kamp for livets opretholdelse. I denne forstand er dyreriget et mangelsamfund, og på lignende måde har det i fortsættelse heraf liggende jordiske menneskerige haft karakter af et mangelsamfund, hvor der har måttet arbejdes hårdt for at bjerge livet, hvis det overhovedet har været muligt. Først i vor tid begynder billedet at vende, nemlig takket være teknologien og den heraf betingede industrialisering. Men som vi ved, er det foreløbig kun en meget begrænset del af verden, der har høstet fordel af dette. Langt den største del af den menneskelige livssfære har stadig præg af et mangelsamfund, således som forholdene i den såkaldt tredie verden i særlig tydelig grad demonstrerer.

Mangelsamfundets vilkår har altså lige siden tilværelsen i dyreriget været gældende for mennesket, og naturligvis har det indrettet sin tilværelse i overensstemmelse hermed, nemlig på den måde at hele dets skabende energi er blevet kanaliseret til fordel for kampen for tilværelsen - altså til fordel for begrebet arbejde. Og det er derfor klart, at mennesket må komme til at føle sig anbragt i et tomrum, hvis der pludselig ikke er brug for denne form for skabende indsats. Det aner simpelthen ikke, hvad det skal gøre af sig selv, eller hvordan det skal få tiden til at gå på en fornuftig og meningsfyldt måde. For det har kun yderst ringe erfaring for, hvorledes det kan bruge sine skabende evner under frihed for arbejde. Og følgeligt længes det efter kortere eller længere tid tilbage til den daglige dont, næsten ganske uanset hvad den består i. Men anbragt her oplever det dybt inde i sig en vag drøm om en helt anden form for tilværelse, en tilværelse hvor det er fri, og hvor det udfolder sig skabende på helt andre måder og planer. Og hvor det virkeligt gør indtryk og betyder noget, hvad det skaber.

I virkeligheden er denne drøm udtryk for en første spæd føling med menneskets kommende bestemmelse, og der hvor den er stærkest, ser man mennesker bryde ud i et eller andet forsøg på at virkeliggøre den indre vision. Sådanne forsøg har naturligvis særlig mulighed for at komme til udtryk og lykkes i de vestlige industrisamfund, der så småt er ved at bryde mangelsamfundets situation. Således er der grund til at hæfte sig ved den stadigt voksende beskæftigelse med alle mulige former for hobby samt den tiltagende interesse for alt, hvad der kommer ind under kunstneriske, intellektuelle, videnskabelige, kreative og for den sags skyld også sportslige præstationer. Som udtryk for forsøg på alternative former for skabende udfoldelse set i forhold til den traditionelle betydning af begrebet "arbejde" er nemlig samtlige disse interesser og bestræbelser en slags skitsestreger af det fremtidige menneske, dvs. det færdige eller rigtige menneske i Guds billede og lignelse. Interessen for de omtalte aktiviteter må nemlig forudses at tiltage, såvel i styrke som i omfang og artsrigdom samt m.h.t. det antal mennesker, de inddrager. Og på et tidspunkt vil et nyt begreb begynde at dukke op som dagligt slagord, nemlig begrebet livskunst. Man vil begynde at tale om livskunst i alle mulige forbindelser, akkurat som man nu taler om trivsel, kommunikation, frustration og forurening m.m.

Årsagen til dette vil være menneskets tiltagende erkendelse af sit behov for at give og modtage kærlighed - ikke kun i seksuel eller erotisk betydning, men netop i betydningen livskunst. Det vil sige, at man kærtegner medmennesket og i det hele taget medvæsenerne med alle sine evner og talenter - kort sagt hele sin begavelse, hvilket vil sige alt, hvad man råder over af charme samt intellektuel, kunstnerisk, kreativ og underholdningsmæssig kunnen. Alt sammen for selv at fortjene medmenneskets sympati og kærlighed, hvori naturligvis også det seksuelle kærtegn indgår som bestanddel, akkurat som prikken over i'et indgår som bestanddel af i'et som helhed.

Fra Martinus side oplyses det atter og atter, at det er menneskets fremtidige bestemmelse at udvikle sig til netop en fuldendt livskunstner, og at den allernærmeste fremtid vil komme til at betegne indledningen til den livskunstneriske epoke. Først er der ganske vist nogle særdeles påtrængende og alvorlige problemer, der skal løses og overstås, nemlig de globale forsyningsproblemer. Og nægtes kan det ikke, at løsningen af disse går igennem omfattende og alvorlige lidelseserfaringer. Men netop disse vil for alvor gøre mennesket bevidst i sit kærlighedsbehov og vil dermed fungere som impuls for den livskunstneriske epokes indledning, hvilken epoke - som man vil forstå - kommer til at antage karakter af en regulær kærlighedskultur.

Dette kan måske lyde fantastisk set i lyset af den øjeblikkelige verdenssituation - herunder de faktorer, der bestemmer samfundsondet arbejdsløshed. På den anden side lader det sig ikke benægte, at de intellektuelle interesser vitterligt er i vækst, og at det samme gælder m.h.t. menneskets kærlighedsbehov, der for tiden - trods florerende pornokultur og løssluppen seksualekvilibrisme - bliver fortrængt og undertrykt på mangfoldige måder, idet pornoformen for udfoldelse af såkaldt fri kærlighed ved nærmere eftersyn ikke er noget som helst andet end ensidig dyrkelse af udelukkende prikken over i'et, men til gengæld total forsømmelse af selve i'et og dermed det væsentligste, efter som et "i" udmærket godt kan mangle sin prik og dog være et "i", hvorimod en prik uden sit "i" simpelt hen ikke har nogen mening. Efter Martinus opfattelse er det da også kun et spørgsmål om tid, når de sande og væsentlige kærlighedsbehov slår igennem og kræver deres ret, og da vil vor hjemsøgte og prøvede klode begynde at forvandle sig til et sted, hvor det er værd at leve, ja ligefrem forvandle sig til et vidunderligt og lysende fysisk paradis, præget af den mest fantastiske skønhed og den mest betagende tekniske og kunstneriske genialitet. Og der vil under denne forvandlingsproces være brug for ALLE, hvad der antyder, at arbejdsløshed på dette stadium vil være en ren absurditet.

Som antydet i tidligere artikler drejer det sig i første række om etablering af et globalt koordineret og helautomatiseret produktionssystem kombineret med et tilsvarende globalt koordineret fordelingssystem. Og i tilslutning hertil drejer det sig om udviklingen af et maksimalt udbygget kommunikationsnet og kommunikationssystem (herunder vedtagelsen af et internationalt sprog) der effektivt kan bidrage til optimal udvidelse af den menneskelige bevægelsesfrihed i såvel fysisk som åndelig betydning. Og endelig drejer det sig om et hermed associeret og tilsvarende udbygget, frit tilgængeligt undervisningsvæsen, omfattende alle tænkelige trin og discipliner, samt i tilslutning hertil etablering af alment tilgængelige interesse-, forsknings- og kreativitetsfaciliteter i ubegrænset omfang. Og meget meget mere af samme art..... Og det er indenfor denne ramme, at mennesket vil begynde at udfolde sig som livskunstner, i kærlighedens tjeneste, og dermed begynde at realisere det, som er dets sande fremtidige bestemmelse. Martinus har i denne forbindelse ved adskillige lejligheder fremhævet, at om fantasien er logisk, da vil den trods alle anstrengelser ikke kunne overgå perspektiverne i den betagende og i virkeligheden guddommelige fremtid, mennesket nu går i møde.