Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1951/5-6 side 95
"Der findes kun een vej til visdom i livet – handlingens. Mærk sollysets love inde i dig og følg dem. På den måde modnes du til din opgave – du mærker ikke, hvor stor den er, førend du har ladet dig hensynsløst opsluge af den ... De store lytter til lovene i deres indre; de hører dem i gadestøjen, i hverdagen, i enhver hændelse i livet. Alt råber og maner, alt forpligter. Du får intet uden kamp, ikke en fodsbred af livets vej og ikke en håndfuld af livets gaver.
Livets illusioner må briste, livets udadvendte værdier forsvinde. Du må leve i bestandige konflikter, og hvor lette at bære er ikke de store, dramatiske konflikter i et menneskeliv mod de små daglige ydmygelser!
Og en dag skal du mærke, at de små ikke længere kan forfølge dig – hverken de små hændelser eller de små mennesker. Du ved, at alt i verden er ligegyldigt mod det at følge loven i dit indre. Dit rige er ikke af denne verden, og dit hjem er evigheden. Du har nået storheden og det tyste blå, hvortil kun ørneviljen når.
Ernst Norlind."
(Citat fra Berl. Tid. 10. maj 1951).