Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi staar nu ligesom oppe paa en meget høj Bakke, hvor man har en vældig Udsigt. Over os og i os eksisterer Jegets og Skabeevnens straalende Mysterium, og under os ligger nu Alverdens Former udbredt for vore Øjne. Vi ved nu, at dette vældige Hav af Kræfter, som vi ser komme tilsyne allevegne, er tilknyttet et levende Væsen, Guddommen selv. At undersøge disse vældige Kræfter er saaledes det samme som at se ind i Guds eget Sind, det er at se ind i hans egen Tankeverden, det er, som Martinus saa smukt siger, det samme som "at blade i Guds egen Billedbog".

Medens vi saaledes her faar det første Indblik i vor egen Indreverdens Struktur, skal vi i næste Time gaa over til at undersøge Formernes Verden eller X. 3, fordi vi her møder alle de Kræfter i Sammenspil, der tilsammen udgør vort eget Livs Oplevelse.
 

11. Time.

Medens vi i 10. Time ligesom "skrællede" det levende Væsen til dets inderste Kerne og der saa, at denne Kerne kan udtrykkes med Betegnelserne X.1 eller "Jeget", X.2 eller "Skabeevnen" samt X.3 eller "Det skabte", skal vi nu prøve paa at undersøge, hvorledes disse 3 X'er samvirker i os. I ved allerede nu, at den første Virkning af Samarbejdet mellem disse X'er danner det, vi kalder vor "Mentalitet" eller vor "Bevidsthed". Men selv om disse Udtryk tilfredsstiller de fleste Mennesker, kan de ikke tilfredsstille os, fordi de i Virkeligheden kun siger saa lidt om vort eget Indre. Da vi jo har sat os for at "gaa paa Sporet af os selv", er det naturligt, at vi søger at trænge dybere ind i dette Problem, og ved at gøre det ser vi, at vi er i Stand til at foretage en vis Spaltning af Begreberne, der lader os se dem i en klarere Belysning. F. Eks. er vort Døgn delt i to Afsnit, af hvilket det første – Dagen – spiller langt den største Rolle for os, men samtidigt er det en Kendsgerning, at vi ofte under Søvnen oplever Ting, der lader os forstaa, at vi ikke her er saa totalt bevidstløse, som mange vil hævde. Men naar vi ikke er bevidstløse, maa vi have Bevidsthed, anden Mulighed gives ikke. Af det her beskrevne vil I se, at vi allerede nu kan tale om to fra hinanden afvigende Bevidsthedstilstande, af hvilken vi vil betegne den første – og foreløbig vigtigste – med Navnet "Dagsbevidsthed", idet den omfatter alt det vi oplever i total vaagen Tilstand, mens vi vil kalde den anden for vor "Natbevidsthed" og lade den omfatte alt det, vi oplever under Søvnen eller i det, vi kalder "Drømme". Men selvom vi har foretaget denne Spaltning og derigennem faaet en vis Orden i Tingene, er vi ikke færdige med vor Opdeling, idet vi ikke kan undgaa at se, at alle vore Oplevelser maa eksistere i Tilknytning til noget, jeg senere skal analysere for jer under Navnet af "Begær" eller "Ønsker". Disse "Ønsker" kan ikke have deres Sæde i nogen af de to nævnte Bevidsthedsomraader, idet disse Omraader blot betegner de Steder, hvor Ønskerne eller Begærene antager Form og Farve. Læg f. Eks. Mærke til, at et Ønske altid kommer tilsyne i jeres Bevidsthed som Tankebilleder. Ønsker I en Hule at bo i, en Dukke at lege med, vil disse Ønsker altid udtrykke sig inde i jer ved Billeder af de Ting, I ønsker. Men Ønsket selv maa udstraale et Sted fra, og dette Sted vil vi ogsaa give et Navn, nemlig "Overbevidstheden". Indenfor Overbevidsthedens Omraade finder vi Begærenes eller Ønskernes egentlige Hjemstavn. For at faa et fuldttegnet Billede af vor samlede Bevidsthed, vil vi samle Begreberne Dag- og Natbevidsthed under een Fællesbetegnelse, idet disse to Bevidsthedstilstande jo udgør en Forlængelse af hinanden. Da disse to Bevidsthedstilstande befinder sig under Overbevidstheden, idet enhver Funktion i dem først maa udstraale fra Overbevidstheden, vil vi kalde denne samlede Del for "Underbevidstheden".