Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Af Erik Gerner Larsson

(fortsat)

Kan man da vide noget om disse problemer i dette ords akcepterede betydning? Naturligvis kan man det! Men som al viden forudsætter også denne et studium. Det er i sig selv en vanvittig tanke, at medens man skal bruge i det mindste fem år for at blive en habil snedkersvend, så skulle man kunne vide noget om selve tilværelsens kosmiske struktur uden først at have studeret eller lært den at kende. Men dette studium forudsætter blot ingen eksamen. Dets stof er kun "højtliggende" for den, der er uden åndelig hunger. "Grøftegraveren" kan indenfor dette studium være "professoren" uendelig overlegen. Akademiske grader, hvor fornemme de så end er, vil ofte her vise sig at være et større handicap end fordel. Utallige såkaldt "lærde" jorden over er idag ensporede intellektuelle, hvis viden blot dækker et såkaldt "speciale". Indenfor dette område er de kapaciteter, udenfor ofte uhyre stupide og åndeligt i allerhøjeste grad utiltalende, hvilket ytrer sig ved deres foragt for alt det, de i deres intellektuelle indbildskhed tror er "uintellektuelt" eller "uvidenskabeligt". De er, uden at ane det, blevet vor tids farisæere.

Åndelig viden eller dyb kosmisk indsigt har således kun det med den fysiske videnskab at gøre, at denne på så godt som alle områder leverer de rent fysiske beviser på Guddommens eksistens. Derfor skal de her brugte udtryk om de af dens dyrkere, der i forblindet åndshovmod, frakender tilværelsen en dybere mening, ikke tages som udtryk for nogen art af intolerance. Thi også blandt den fysiske videnskabs dyrkere findes der utallige som forlængst har indset, at denne videnskab ikke kan besvare livets vigtigste spørgsmål og takket være deres trænede hjerner, vil disse videnskabsmænd uundgåeligt blive åndsvidenskabens fornemste forkyndere.

Men, og dette skal og må understreges så stærkt, som det overhovedet er muligt, Guddommen kræver intet fysisk eksamensbevis for adgangen til kosmisk viden. Det eneste "eksamensbevis", der her fordres, er et åndeligt hungrende og ydmygt hjerte! Har man det, vil det i sig selv være den kraft, der "banker på – og man vil da opdage, at dette, at lære universets inderste kosmiske struktur at kende, i virkeligheden er meget lettere, end man havde forestillet sig. Ja, så enkel er denne viden, at et hvilket som helst udviklet halvvoksent barn med lethed tilegner sig den!

Det første denne åndelige viden forudsætter er, at man forstår, at man, fordi man har "tanker" i hjernen, ikke af den grund er "tænker". Langt de fleste af de tanker eller forestillinger, det almindelige jordiske menneske lever på og viderebefordrer, er ikke produkter af deres egen tænkeevne. Det er reproduktioner eller gengivelser, som de har erfaret igennem andre og ofte akcepteret uden nogen art af kritik. Det er her, at begrebet "autoritet" spiller sin store og ofte meget farlige rolle. Dette ses f.eks. let i forholdet til de fleste af vore "nationale" ideer og opfattelser, der jo alle har rod i en fortid, hvor menneskene levede langt mere isoleret, end tilfældet er i dag. Men også vore religiøse og moralske forestillinger er blevet os påført autoritært, hvad der uundgåeligt må føre til frafald og ligegyldighed. Kun det, man gennemarbejder med sin egen tænkeevne, altså det, man "interesserer" sig for, får fuld værdi for en.

Åndsvidenskaben appellerer således til en stadig, vågen kritik. Uden den vil ens åndelige vækst meget let blive en uheldig blanding af gennemtænkte og ugennemtænkte forestillinger, et forhold man meget hyppigt støder på. Da åndsvidenskab i sig selv udgør en viden om den fuldkomne tankeblandingsmetode, må man forstå, at kun den, der har haft mod til at tage samtlige de forestillinger, der udgør det bærende fundament for vedkommendes handlemåde, op til en kritisk revision, er åndsforsker i dette ords sande forstand. Men for at kunne gøre dette, må man være fortrolig med de mentale kræfter eller den tankematerie, vore forestillinger består af. Er man ikke det, vil man komme hjælpeløst til kort. Og det er her, at åndsvidenskaben med sin klarlæggelse af netop disse kræfters natur vil komme til at afløse forældet vanetænkning og kritikløs tilegnelse af "andres meninger". Moderne ungdom er ikke alene moderne i materiel forstand, den er det også åndeligt. Den kræver klare og koncise analyser, hvor fortidens ungdom som oftest måtte lade sig nøje med tågede postulater. Det er blandt andet af denne grund, at Martinus kosmiske analyser virker så tiltrækkende som tilfældet er. På intet område akcepterer de blankt en opsat påstand som værende i kontakt med tilværelsens love, førend dens enkelte bestanddele er blevet nøje efterprøvet. Da den metode, efter hvilken denne efterprøvning foregår, er let tilegnelig for den, som blot har nogen sand åndelig udvikling, er det fuldt berettiget at betegne den med udtrykket "Kosmisk kemi for hvermand".

Den berømteste "mørke" formel er udtrykt med ordene: "Øje for øje, tand for tand". Den forstår menneskene, thi den er endnu i overvældende grad beslægtet med det i deres natur, som er rodforbundet med dyreriget. Og er hadet endelig for alvor over et menneske, ser vi gang på gang, at det ikke er sindet til i sin hævn at ville nøjes med "eet øje" for det, det har mistet, det kræver da som regel både to og flere, hvilket vil sige, at det nærmest er umættelig. Det er let at forstå, at de "mørke" formler tiltaler flertallet mest. Ved at følge deres anvisninger og ovenikøbet gøre dem moralske, følger man jo kun den ældste del af sin natur eller den, der endnu udgør sædet for de fleste behagsoplevelser. Thi det er en kendsgerning, at utallige endnu nyder at tage hævn, at bagvaske og at gøre fortræd. Disse livsytringer giver deres ophav salighedsfornemmelser i modsætning til de, hvor mennesket i form af resignation og anden given afkald nok føler, at det handler ret, men også at denne dets handlemåde ofte koster det selv en bitter pris.

Kun få har idag mod til at forsvare hadet og gengældelsen, idet det forlængst er akcepteret som livsbekræftet sandhed, at man kommer længst ved at tilgive og forsøge at forstå. Men begge disse to tilstande er vanskelige at erhverve sig som evner eller talenter, hvorfor de fleste da også i dem ser attråværdige egenskaber, – – og så nøjes med at bruge de fra junglen nedarvede i en smule modereret form.

Det er på dette ejendommelige "mellemstadium", vi idag finder de fleste mennesker. At det ikke er "ny dato" i den forstand, at det er et produkt af den nyere tid, ses let af den kendsgerning, at apostlen Paulus bedre end nogen anden har givet definitionen af denne tilstand mod ordene: "Det gode, jeg vil, gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, gør jeg". Disse ord rummer i en "nøddeskal" det almindelige menneskes nuværende åndelige situation.