Kontaktbrev 1952/16 side 4
ÅNDSVIDENSKAB FOR HVERMAND
Af Erik Gerner Larsson
(fortsat)
Det jordiske menneske og spiralkredsløbsprincippet.
Medens det jordiske menneske udmærket er i stand til at iagttage det kosmiske spiralkredsløbs funktioner indenfor dets fysiske livsområde, volder det betydelige vanskeligheder for det at akceptere dets virkelige universelle struktur. Mange mennesker, ja vel nok de fleste, har, som allerede berørt side 67, dannet sig den forestilling, at dersom livet fortsætter efter døden i en lys og vidunderlig tilstand, vil de evigt forblive i den. Denne forestilling har sin rod i den smerte, som det fysiske liv påfører langt de fleste, og som i sig selv er kilden til længslen efter modsætningen til dette liv. Tanken er forståelig, men som allerede påpeget, ulogisk, idet den forudsætter ophævelsen af tilværelsens kontrastprincip. Hvor ulogisk den imidlertid er, forstår kun de færreste. De fleste vil hævde, at man ikke i det fysiske liv kan påvise blot eet sted, hvor mennesket bevidst har længtes efter et liv i smerte, modgang og lidelse.
Denne opfattelse er naturligvis sand, men den ændrer blot ikke det her berørte store kosmiske princip, der jo aldrig ytrer sig ved tvang, men derimod kun igennem en mental hunger- og mættelsestilstand. Iøvrigt afslører livet på utallige områder, at det jordiske menneske ofte imod bedre vidende selv skaber sig et kommende mentalt helvede. Således ved ethvert normalt begavet menneske, at umådeholden nydelse af hvad art det være vil, fører til store lidelser. Dette forhindrer dog ikke utallige i at nyde nikotin i en så stor udstrækning, at nikotinforgiftning bliver resultatet, eller spiritus i et sådant omfang, at drukkenskab bliver den endelig konsekvens. Eller hvad mener man om de mange overfede mennesker, der ved deres blotte fysiske fremtræden afslører, at de i langt højere grad har levet for at spise end omvendt? Føjer man hertil den lange række af perversioner, som livet også afslører, er det let at se, at "dåren vandrer trygt, hvor engle ikke tør træde". Mennesket er endnu ikke vågnet op til en fuld bevidst forståelse af, at enhver form for overtrædelse af livslovene fører til smerter, som, når de endelig kommer, får det til at forbande sin egen begærledede vilje. Det nytter således ikke at påstå, at det jordiske menneske ikke på noget punkt ønsker at styrte sig selv i fordærv. At dette ønske ikke er bevidst i den fortand, man almindeligvis opfatter dette begreb, ændrer ikke den her berørte kendsgerning. Men når mennesket, al erfaret viden til trods, kan bære sig ad som foran beskrevet, hvormeget lettere vil det da ikke begære lysets modsætning, når dette lys forlængst har ophørt med at tilfredstille dets oplevelsestrang? Overføringen af dets bevidsthed fra een sjælelig tilstand til en anden har således intet med det frygtede tvangsbegreb at gøre. Det er en proces, som er hundrede procents naturlig, og som kun udløser sig efter individets eget ønske. At vide og forstå dette, ikke som en akceptabel teori, men derimod som en urokkelig livssandhed, er ensbetydende med en enorm sanseudvidelse. Erkendelsen af tilværelsens kosmiske spiralkredsløbsprincip og kontrastprincippets reelle eksistens, er ensbetydende med, at man har overskredet tærskelen til en ny sansemetode. Man er, når denne erkendelse er fuldbyrdet i ens bevidsthed "opstået fra de døde" i den forstand, at man nu ikke længere er bundet til og dermed mentalt tvunget af den primitive religiøse anskuelse, der udløser sig i troen på en "evig himmeltilstand" eller et "evigt helvede". For mennesket, der for alvor har begrebet tilværelsens dybere kosmiske struktur, og som forstår, at livet har større panoramaer, end de ortodokse religioner giver udtryk for, viger alle snævnre mentale horisonter og takket være sin nye erkendelse ser og forstår det, at kun lyset og dermed kærligheden eksisterer. Kun med denne erkendelse bag sig er det modent for at forstå dybden af de evige ord, at "alt er såre godt".
VI.
KOSMISK KEMI
Ved hjælp af det hidtil gennemgåede stof er vi nu kommet i besiddelse af netop den indsigt, der udgør forudsætningen for forståelsen af det, vi kalder "livet", og som ytrer sig ved det utal af mentale energikombinationer, der gør vor tilværelse til en evigt koloreret og spændende "billedbog", som vi aldrig vil blive trætte af at "blade i". Vi ved nu, at det aldrig er det levende væsen "selv", vi møder, når vi står overfor et menneske eller en anden livsform, men derimod en virkning af et bag denne form eksisterende evigt "Noget" eller "Jeg". Da dette Jeg's måde at ytre sig på, altid vil afsløre graden af dets sande livsindsigt, har vi i det indtil nu gennemgåede stof fået en "nøgle", ved hvis hjælp vi kan åbne de for det almindelige menneske skjulte døre til dets sjæl. Men lad det her være sagt så indtrængende som muligt, at vor evne til at trænge ind i vor næstes allerhelligste altid vil være afhængig af vort sande ønske om at være ham eller hende til virkelig gavn eller nytte. Er vort motiv kun primitiv nysgerrighed eller endnu lavere tilbøjeligheder, vil dørene, al teoretisk viden til trods, forblive "forseglede". Kun den, der virkelig elsker sin næste og af et rent hjerte ønsker at være ham til nytte, har adgang til hans sjæl. Når dette må understreges så stærkt, beror det på, at mange mennesker i vor tid mere synes optaget af at erhverve sig åndelig viden og indsigt for derigennem at få tilfredsstillet et behov for amoralsk nysgerrighed. Mange finder det "spændende" at kunne trænge ind i et andet menneskes inderste verden. At dette i nogen grad kan lade sig gøre, uden at denne indtrængen er dikteret af dyb og sand næstekærlighed, er en kendsgerning. Men da målet for al sand åndsforskning befinder sig på et andet plan end den vulgære nysgerrighed, vil vi i de efterfølgende afsnit forsøge at afdække de inderste årsager til, at de forskellige levende væsener, vi er omgivet af, ytrer sig som tilfældet er, for igennem disse vore undersøgelser at få uddybet og bekræftet de allerede gennemgåede evige princippers urokkelige eksistens. Som nøgle til sit eget hjerte gav Guddommen gudesønnen den ham omgivende materie. Ret forstået udgør denne materie vejen til al sandhed. Først blinder den, dernæst undrer den, og endelig åbenbarer den for den søgende sjæl de sandheder, uden hvilke livet blot ville være en kæde af evig uro, angst og tvivl. Materien er således ikke blot "usselt støv", – det er også vidunderlig, universel undervisning og lærdom.
Loven for stoffernes reaktion.
Gennem studiet af de fysiske stoffer opstod læren om deres struktur og reaktionsevne, eller den fysiske kemi, der i vor tid spiller en så uhyre rolle for det daglige liv. Medens man i menneshedens barndom levede på et utal af tåbelige anskuelser vedrørende de forskellige fysiske stoffer og ofte tillagede dem "overnaturlige" egenskaber, er det moderne menneske nået dertil, at det forlængst har gennemtrængt den fysiske materie og opdelt den i en række "grundstoffer", hvis stabilitet og reaktionsevne overfor andre stoffer man nu er fuldt fortrolig med. Man ved således, at salt altid vil reagere salt, og at sukker vil reagere sødt på det jordiske menneskes tunge. Igennem denne forskning er man kommet på sporet af loven for stoffernes reaktion, der siger, at ethvert stof i en given kombination altid vil reagere sådan og sådan. Takket være denne viden er man i stand til at udstede recepter, og takket være den er man idag i stand til at frelse utalte millioner af menneskeliv, der tidligere var dømte til undergang. Intet under, at det almindelige jordiske menneske bøjer sig i dyb ærefrygt for den jordiske videnskab, der i alt synes at være materiens herre og besejrer.
"Synes at være?" Ja! For vender man blikket imod den verden, vi lever i, vil intet normalt menneske kunne bestride, at måden vi anvender denne høje videnskabelige indsigt i materiens verden på, mere synes at være til menne-
Tilbage til artikelregister
Forrige