Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Når vi tænker på den opløsningsproces, som i dag gør sig gældende i verden indenfor samfundslivet, retsformer o.s.v., og ikke mindst inden for tro og moral, og som har ført med sig, at menneskeheden som helhed står uden noget fast livsfundament til at bygge sin fremtid på, kan vi, som arbejder med Martinus Kosmologi, ikke undgå at søge at gøre os klart, på hvilken måde dens budskab bedst kan videregives til andre, så at disse får mest muligt udbytte deraf.

De fleste af dem, som arbejder med åndsvidenskaben, især hvor der ikke er adgang til åndsvidenskabens litteratur på de pågældende landes eget sprog, har vel tit hørt denne bemærkning: »Dette her er så omfattende, at vi ikke kan få rede på det« eller noget i den retning.

Hvad kan der gøres ved det? – Det er klart, at det mest påkrævede er at få noget af åndsvidenskabens litteratur oversat til flest mulige sprog. Men det kan i hvert fald i begyndelsen være meget vanskeligt. Emnet er ikke helt let at oversætte, og det er nødvendigt, at oversættelsen dækker akkurat det, som grundteksten indeholder, og dette kræver ikke blot stor sprogkundskab i begge sprog, men også en vidtrækkende indsigt og forståelse af emnet, som skal oversættes, hvis misforståelser af begreberne skal undgås. Dertil kommer, at arbejdet som alt andet pionerarbejde må udføres af interesserede i selve sagen, og det er desværre ikke altid dem, der har de største sprogtalenter, der er de mest interesserede.

Som bekendt er der indenfor sagen oversættelser igang til svensk, engelsk og esperanto, og det er i sandhed et glædeligt mirakel, hvor meget de mennesker får udrettet, som arbejder med det, og med tiden kommer der nok oversættelser til flere sprog.

At forklare åndsvidenskaben i samtaler mand og mand imellem og for mindre grupper eller i foredrag er også et arbejde, som kræver stor omtanke.

Vi vil gerne delagtiggøre så mange som muligt i den viden, som har bragt os selv så megen glæde og lys, og det er derfor meget forståeligt, at vi i vor begejstrings rus, somme tider går for langt og indvikler os i hårde diskussioner, som ikke er til nogen gavn, – kun til skade for begge parter og sagens fremgang.

Åndsvidenskaben er ikke noget, som skal tvinges frem ved hårde diskussioner, den skal leves.

Den er sandheden om livet, er selve livet, en tilstand i alle dets mangfoldige nuancer gennem alle tilværelsesplaner i et helt spiralkredsløb.

Som livet selv i det daglige liv har lært menneskene – i det små – at omgås deres omgivelser og blive kloge af skade, sådan må vi også, i det små, søge at give åndsvidenskabens lære videre til vore omgivelser både i gerning og tale. Al forcering af undervisningen er til skade. Ingen kan lære et specialfag, som kræver lange studier, på kort tid. Det samme gælder for åndsvidenskaben i endnu højere grad, thi dens tanker er så nye for de fleste, at de ikke kan tage for meget ad gangen. At give det rette og ikke for meget hver gang er måske det sværeste.

Derfor er det nødvendigt at gøre sig klart, så godt som det er muligt, hvor i udviklingsstigen vedkommende står, og efter noget kendskab til vedkommendes tankegang og livssyn får man så med tiden øvelsen i at give ham netop det, han har mest behov.

Det er indlysende, at forståelsen af livets dybeste analyser aldrig kan nås, før vedkommende har forstået reinkarnationsprincippet, det evige livs kendsgerning. Det kan tage lang tid for mange, da tanken er så fremmed for dem, som aldrig har tænkt nøje over det.

Men der er andre ting, som de fleste forstår meget hurtigt og måske derfor ville være bedre at begynde med i første instans, og det er livsenheds-, kredsløbs-, og kontrastprincippet. Disse tre principper kan påvises så klart og tydeligt i hverdagens liv, at ingen kan undgå at få en større eller mindre forståelse af dem ved vejledning og selvtænkning. Kosmisk kemi, i meget store træk, er også noget af det, som de fleste har forholdsvis let ved at forstå. Den er jo også analog med den materialistiske kemi.

Når en nogenlunde solid forståelse er nået af nævnte principper, hvad der kan tage længere eller kortere tid, har bevidsthedslivet fået en lille forbehandling og er mere modent for modtagelsen af de sværere analyser: grundenergierne, de tre X'er, reinkarnations- og perspektivprincippet, karmaloven og polprincippet.

Angående polprincippet, »Den højeste ild«, ville jeg gerne bemærke; at trods det, at det er det bærende livsfundament, som bestemmer alle kredsløb, regulerer alt lys og mørke, synes forståelsen heraf det almene jordmenneske så fjernt, at det kun accepteres af det virkeligt søgende menneske. Det er også meget forståeligt, thi det er jo også kilden til den »længstlevende afgud«, arven fra dyreriget, som menneskeheden har så svært ved at give slip på. Og til trods for, at utallige mennesker har mest behov for at få dette princip grundigt forklaret, så at de kan få en forståelse af deres mentalitets afvigelse fra den store flok, så må forklaringen dog gives med en dyb forståelse, hvis ikke den skal virke frastødende.

Lige som i al undervisning, og ikke mindst i åndsvidenskaben, gælder det, at den bliver givet af forståelse og kærlighed, bliver givet af hjertets længsel efter at gavne andre. Det følger derfor af sig selv, at alt hvad der kan såre eller støde den lyttende her ikke er på sin plads, selvom det måske ikke kan undgås i enkelte tilfælde, f. eks. under foredrag for mennesker med meget forskellig livsindstilling.

Som tiden går vil flere og flere få kendskab til åndsvidenskabens lære, og efterhånden som dens tankeklimaer bliver mere og mere råbende i menneskets bevidsthed forvandles hele dets livssyn, dets forhold til alle omgivelserne. Strålerne fra det guddommelige skabeprincips lyse udstråling har holdt sit indtog i sjælen. Kendskabet til og forståelsen af de evige love, som langsomt men sikkert fører mennesket fremad mod lysets tinder, begynder at virke på individets indstilling til alt det, som møder det i dagliglivet. Genvordighederne bliver ikke taget så alvorligt som før, – det kan endda hænde, at et lille smil bryder frem over den tidligere anvendte reaktionsmåde, og det er en Guds velsignelse, thi det letter vejen frem.

Kredsløbets forår springer frem i menneskesjælen, og vinterens kulde i mentaliteten må vige for solens livgivende og varmende stråler.

Når århundreder er gået, har åndsvidenskabens kærlighedslære slået så stærke rødder i menneskehedens bevidsthed, at opfyldelsen af det største af alle bud »Elsker hverandre« er blevet en kendsgerning i hverdagens liv.

Bagude ligger livets mørke zone. Forude lyser Guddommens evige strålevæld.