Fotogalleri



Foto-id:
21341
Dato:
21.12
År:
1981
Årti:
1980 - 1989
Årstid:
Vinter
Sted:
Martinus Institut
Lokalt sted:
Mødelokalet
Beskrivelse:
Margrethe La Cour (senere: Buch), kaldt Sysse, blev født 25/5-1916 på Ravnholt ved Randers, men da hun var 4-5 år flyttede forældrene til Søbygaard gård. Hun havde 4 søskende. Ruth Zacho boede på Perstrup gård bare 7 km derfra. Ruth Zacho er kusine til Peter Zacho. Ruth og Sysse gik i samme klasse på Tulstrup realskole. Forældrene var gode venner. En faster (Eva) til Ruth i Aarhus hørte foredrag af Erik Gerner Larsson og hun fik Ruth interesseret i Martinus Kosmologi, og Ruth blev meget betaget. Sysse tænkte dengang "jeg skal passe på for ellers bliver jeg lige så sær som Ruth".
Sysse flyttede til København i begyndelsen af 30'erne. Forældrene kendte Mønsteds hvor hun skulle passe en dreng. Hun sagde op og rejste med en veninde Rita til England som au pair. De blev ansat hos presseattache Aagaard i den danske ambassade. Hun var i England i ca. 1½ år. Tilbage i Danmark havde hun flere jobs, bl.a. i sygeplejerskernes hus, og blev økonoma på en fødeklinik. Når Sysse var hjemme på ferie mødte hun Ruth Zacho som fortalte hende om Martinus. I 1943 søgte hun om udrejsevisum hos tyskerne på Dagmarhus, og hun rejste til en søster i Göteborg hvor hun var til ca. 1945/46. Efter Krigen blev hun ansat hos kammerherreinde Zahle. En søndag tog Ruth Zacho Sysse med til et foredrag af Martinus på Martinus Institut, og Sysse blev interesseret i analyserne. Hun var i begyndelsen specielt glad for det Martinus fortalte om skabelsesberetningen.
Sysse kom til Klint første gang ca. 1947 hvor Erik Gerner Larsson fik hende til at lave mad. De boede dengang i "Jomfruburet" som havde køjer. Via Peter Zacho traf Sysse Tage Buch i Zachos sommerhus i Klint.
Personer:
Sysse Buch
Fotograf:
Willem (Willy) Johannes Kuijper
Foto 9981 ud af 11375

Kommentarer og supplerende oplysninger om billedernes indhold kan sendes til fotogalleri@martinus.dk.
Oplysninger om tekniske problemer kan sendes til Webmaster.