22023
11.08
1979
1970 - 1979
Sommer
København
Hotel Sheraton
Martinus' 89-års fødselsdag fejres på dagen med ca. 500 deltagere. Helle Frederiksen skriver om fotoet og samtalen:
     "Dette fotografi af Martinus og mig blev taget i august 1979, under fejringen af Martinus' fødselsdag i København. Jeg mener, situationen var den, at vi netop var færdige med kaffebordet og nu skulle til at holde pause, indtil Martinus ville berige os med et foredrag. De fleste andre var allerede gået ud til pause, da jeg rejste mig og pludselig opdagede, at Martinus sad alene tilbage ved nabobordet. Og da der var noget, jeg gerne ville fortælle ham vedr. min tvillingbror, satte jeg mig hen ved siden af ham og begyndte at snakke løs.
     Min tvillingbror, Knud, og jeg havde allerede som børn stiftet bekendtskab med kosmologien, og han havde bosat sig kun 20 km fra Martinus Center for at kunne komme der så meget som muligt. Men i sommeren 1978 var han syg, og mine forældre og jeg var hos ham for at passe ham og for at tage afsked med ham; for vi vidste, at han formentlig ikke ville overleve sygdommen.
     Knud var så afkræftet, at han ikke længere kunne komme ud af sengen; desuden var han blevet helt blind og havde voldsomme hovedsmerter. Men Martinus havde bedt for ham, og Mogens Møller havde besøgt ham flere gange. Det hele var da også forløbet så godt, og Knud gik bort kort før Martinus' fødselsdag 1978 på smukkeste vis, ja, det var som den smukkeste solnedgang.
     Da jeg nu året efter, altså i august 1979, fik mulighed for at snakke med Martinus, MÅTTE  jeg bare fortælle ham, hvordan Knud, mens han var syg, havde holdt humøret oppe hos os andre med sine helt specielle bemærkninger. Bl.a. sagde han en aften, "her ligger jeg, hver eneste aften, og beder til Gud om, at jeg må få lov til at dø, og så vågner jeg igen, hver eneste morgen, frisk som en havørn"... Og til sin kvindelige læge sagde han en dag, "jeg bliver det smukkeste lig, du skal syne". En anden dag sagde han, "vi skal ikke have grædekoner her", og jeg husker endnu meget tydeligt, hvordan han på et tidspunkt, lidt mere dæmpet, sagde, "jeg vil gerne dø lige som hanen, for HAN lagde sig bare ned på siden..."
     Nogle få uger før Knuds bortgang fyldte han og jeg 31 år. Han benyttede lejligheden til at fremkomme med et fødselsdagsønske, nemlig at vi skulle synge "Moder jeg er træt, nu vil jeg sove" for ham. Det drejer sig om H.C. Andersens digt "Det døende barn", tilsat en smuk melodi. Og da vi havde sunget den, sagde han, at det var den bedste fødselsdag, han nogensinde havde haft. Digtet handler om et døende barn, der beder sin mor om ikke at græde, og som fortæller hende om englen ved sin side og om den dejlige musik det hører.  Denne lyse stemning bevarede Knud lige til det sidste, og Mogens Møller udtalte på et tidspunkt, at han aldrig havde mødt nogen, der var så forberedt på at skulle dø, som Knud.
     Knud har glædet mange med sit klaverspil, og han har også haft elever. Til hans begravelse dukkede et forældrepar til en tidligere elev op, og de fortalte, hvordan Knud en gang havde sagt til deres søn, at han ikke skulle betale for sin spilletime, fordi han åbenbart ikke var blevet inspireret nok til at gå hjem og øve sig, sidst han var til spil. Det grinede vi meget af. - Knud havde i øvrigt sørget for, at der kom en harmonikaspiller for at skabe en festlig stemning under kaffen, efter begravelsen, og sådan blev det.
     Knud har været til meget stor inspiration for mig. Han var så udpræget ærlig og oprigtig, så jeg var altid tryg sammen med ham. Han havde desuden blik for andres vanskeligheder og forsøgte at hjælpe og sprede glæde, der hvor han kunne. Hans motto var: "Der er ikke noget som at se et ansigt lyse op". Martinus har da også udtalt, at Knud, hvis han ønskede det, ville kunne komme tilbage allerede efter 5 år, og at han ville kunne blive en stor kraft for sagen, når der begynder at komme en større søgning ude fra verden, og nogle ting vil være overstået.
     Jeg vil slutte med et citat af Martinus, der handler om betydningen af andre menneskers eksempel. Det lyder sådan her, "en væsentlig del af forberedelsen til kærlighedens tilstand... er andre menneskers eksempel, deres kærlige væremåde, forståelse, imødekommenhed og hjælpsomhed. Man får lyst til at blive ligesom de er, og det er en vældig ansporing og inspiration på vejen mod lyset". ("Frihed - frigjorthed og fred", Kosmos nr 3, 2021).
     Med venlig hilsen, Helle Frederiksen, Aarhus."
Martinus, Helle Frederiksen
Christer Malmström
598