Men da livets blotte, direkte tale og åbenlyse virkelighedsprincipper har vist os, at jordmenneskehedens mørke skæbnesituation udgør den første af et kosmisk gigantkredsløbs fire "årstider", ved vi også fra den samme livets tale, at denne tilstand ikke er varig, men at den fører nævnte menneskehed i en bestemt kurs imod et bestemt mål. Dette mål vil urokkeligt blive det samme gigantkredsløbs næste "årstid", nemlig dets "forår". Hvordan virker da kræfterne i selve "forårets" princip? – De virker som begyndende mildere eller varmere vinde, der får sneen og isen til at smelte og danne tøbrudsscenerier med vældige vandfloder, brusende frem imod havet, efterladende det mudrede og plørede terræn indhyllet i stærke tågedannelser, skiftende med regn- og haglbyger, med solskin og stille dage, og dage med tunge grå skyer og stormvejr, men stadigt nærmende sig mere og mere sommerens sollys og varme.
      Med hensyn til jordmenneskehedens situation ser vi altså her, at svage mentale forårsvinde forlængst har begyndt at gøre sig gældende. Er ikke alle de religiøse forskrifter og idealer, der fremstiller humanitet og næstekærlighed som det verdensfrelsende ideal, gigantkredsløbets begyndende "forårsvinde", og har de ikke allerede afstedkommet, og bevirker de ikke endnu vældige mentale tøbrud, vandfloder og stormvejr? – Er ikke jordmenneskehedens situation blevet forværret i de seneste årtier med vældige krige og drabsmetoder? – Raser ikke kampen i øjeblikket mere om de to ideologier "diktatur" og "demokrati" end om rent materielle besiddelser? – Udgør "demokratiet" ikke i sin virkelige uforfalskede natur med sin humanitet og lige ret og frihed for alle mennesker til alle livsgoderne de issmeltende forårsvinde, der vil fjerne den mentale kulde og dødbringende frost fra væsenernes livssfære? – Er "diktaturet" ikke netop denne frost eller livslammende vinterkulde, der vil bringe massernes stemme eller enhver højere mental blomst til stilhed under sit istæppe eller kosmiske liglagen? – Er vi ikke her i livets egen direkte tale, uden hensyn til "Bibelen" eller til nogen religiøs kultus, uden hensyn til nogen politisk eller militær autoritet eller magtfaktor, kommet til en fuldstændig neutral oplysning om verdenssituationen. Har denne oplysning ikke været et fundamentalt udtryk for fuldkommen lovmæssighed, humanitet eller kærlighed eller en guddommelig verdensplan, i hvilken væsenerne urokkeligt føres frem igennem fysiske vintre og somre, dage og nætter. Ses det ikke også, at disse foreteelser kun er detaljer i en vandring igennem en anden og endnu langt højere verden end den fysiske? Har vi ikke her set, hvorledes nævnte detaljer åbenbarer for den, der kan forstå deres tale, at jordmenneskehedens skæbnesituation er et "kosmisk tøbrud", er et opgør mellem en "kosmisk vinters" og et "kosmisk forårs" gigantkræfter, et opgør, i hvilket "foråret" her ligesom i alle andre af livets kredsløb vil gå af med den totale sejr. Den udødelige jordmenneskehed går således en strålende, lykkelig, kosmisk fremtid i møde. Et "kosmisk forår" i form af en ny verdensepoke stråler allerede sit "kosmiske sollys", sin begyndende "sommervarme" ind over jordmenneskehedens mentale terræner. Den guddommelige vilje i form af det kosmiske kredsløbs gigantkræfter fører alt jordmenneskeligt liv med sig imod lyset, imod dette "kosmiske forår", der atter skal afløses af nævnte gigantkredsløbs store "kosmiske sommer".