Men hvortil denne urokkelige tale? – Hvad betyder den overfor det almene jordmenneske? – Betyder den ikke netop, at samme væsen i sin forskning eller sit studium af livet må anlægge denne tale som fundamentet for sin logik? – Når livet i de kredsløb, jordmennesket kan overse, således viser, at alt er gentagende foreteelser eller principper i et kredsløb, hvorfor skulle de samme principper så ophøre med at følge denne regel i de kredsløb, jordmennesket ikke kan overse? – Hvorfor skulle der være en evig nat eller evig dag, en evig vinter eller en evig sommer i disse kredsløb, når noget sådant er umuligt i de kredsløb, jordmennesket kan overse? – Hvorfor skulle et sådant kredsløb, der udgør et jordliv, ikke være et gentagende princip, når kredsløbsprincippet i alle andre situationer ustandseligt er tilbagevendende? – Hvorfor skulle et sådant kredsløb, som et jordliv er, med sine årstider: barndom, ungdom, manddom og alderdom eller med sin vinter, forår, sommer og efterår, ikke være en gentagelse, ligesom alle de andre kredsløb, vi bliver vidne til? – Er de 25.550 gentagelser af døgnkredsløbet og de halvfjerdsindstyve gentagelser af årskredsløbet, vi bliver vidne til under et normalt livs forløb, plus vanddråbens skiftende kredsløb som kloakpøl og aften- og morgenrøde på himlen såvel som den omstændighed, at alle de øvrige stoffer, vi er vidne til, ligeledes befinder sig i skiftende kredsløbsstadier enten som faste, flydende, luftformige eller som stråleformige, ikke tilstrækkelige beviser for, at alle former for manifestationer eller energiudfoldelser er gentagelser af kredsløb? –
      Hvis vi siger, at jordlivskredsløbet gentager sig, er denne vor udtalelse eller påstand om reinkarnationen altså i kontakt med alt, hvad naturen viser os. Hvis vi derimod siger, at jordlivskredsløbet ikke er en gentagelse, men kun repræsenterer en enlig akt, har vi ikke noget som helst eksempel i naturen at kunne pege på som en bekræftelse af vor påstand, og denne vor påstand eller opfattelse kan derfor ikke underbygges med noget som helst stabilt eller logisk og vil udelukkende kun være begrundet i den omstændighed, at vi ikke kan huske noget fra tidligere liv eller oplevelse af jordlivskredsløbet. Men at benægte nogets eksistens blot af den grund, at man ikke kan huske denne eksistens, kan jo umuligt være noget logisk fundament for en påstand eller analyse. Så måtte man jo også benægte de første dage og år af sit nuværende jordliv. Hvem kan huske sin egen fødsel, ja, hvem kan huske hvert ord, han eller hun har udtalt i går? – Ligeså tåbeligt som det ville være at benægte sin egen fødsel, blot fordi man ikke kan huske den, ligeså tåbeligt ville det være af samme grund at benægte sine tidligere tilværelser eller reinkarnationen.