Nævnte "død" er således ikke en total tilintetgørelse eller udslettelse af det levende væsen, men er derimod udelukkende kun en så stor indskrænkning eller inddragning af væsenets sanseevne, at det ikke mere kan sanse sit eget evige liv eller sin egen høje identitet med evigheden. Men når det ikke sanser sit evige liv, men kun et blot og bart lille timeligt afsnit af dette og tror, at samme lille afsnit, der jo er det samme som et fysisk jordliv, er hele dets tilværelse, ses det altså her tydeligt, at væsenet er et, kosmisk set, "dødt" væsen. Den viden om sit eget evige liv, det oprindelig havde i "paradisets have", er altså gået tabt. Væsenet er på dette felt blevet bevidstløs.