Stoffet eller materien kan således aldrig blive andet end det materiale, ved hvilket selve "livet" udtrykker sig. Da det i sig selv, som før nævnt, er uforgængeligt og kun kan være forandring underkastet, og da formerne, som dannes ved hjælp af materien, heller ikke har noget liv, må vi her erkende, at der eksisterer noget andet i tilværelsen end netop materie og former, nemlig, det "noget", som oplever og konstaterer "materien" og igennem denne skaber "formerne". Da dette "noget" ikke kan være "materien" og heller ikke kan udgøre "formerne", idet det som "formernes" skaber må have eksisteret før disses skabelse, kan dette "noget" ikke være frembragt, men må have en "evig" eksistens, og da det er det eneste i tilværelsen, der kan være "levende", må dette over materie og former eksisterende "noget", således være det samme som jeget i ethvert levende væsen. Dette jeg er altså identisk med et "evigt liv".