Det levende væsens livsoplevelse er således udelukkende en oplevelse af stoffernes (dets egen organismes såvel som omgivelsernes) forskellige stadier i kredsløbet. Det er derfor, at ingen kan blive ved med at være evig unge eller gamle, evig være i barndom eller manddom. Alle levende væsener vil hver især uundgåeligt evigt befinde sig i et skiftende stadium af livsopfattelse, et stadium der er i færd med at løbe mod sin afløsning af et andet stadium og kan derfor kun være midlertidigt. Da stofferne ikke kan blive til "intet", ligeså lidt som de kan komme af "intet", kan der altså ikke eksistere nogen absolut forgængelighed indenfor stoffernes eller materiernes område. Al tilsyneladende forgængelighed er kun stoffernes overgang fra et stadium til et andet, fra en tilstand til en anden. Dette betyder naturligvis ikke, at samme stof er ligeså synligt i det nye stadium i kredsløbet som i det gamle. Det kan endog undertiden være helt usynligt i nogle af kredsløbets stadier. Når vandet f.eks., fra at være temmelig realistisk synligt, fordamper og overgår til sin højeste luftformige tilstand og ikke mere kan ses som damp, er det blevet usynligt for det fysiske øje. På samme måde bliver alle stoffer fysisk usynlige, når de er overgået til kredsløbets fjerde volumenstadium, nemlig den stråleformige tilstand, der igen er den samme som den, der igennem religionen betegnes som "åndelig".
      Vi må her indskyde, at kredsløbet, foruden sine fire "årstider" også har fire "volumenstadier", nemlig: "det faste", "flydende", "luftformige" og "stråleformige". Ligesom ethvert stof, enhver art materie til enhver tid må repræsentere enten sit "vinter-", "forårs-", "sommer-" eller sit "efterårsstadium", således må også det samme stof eller den samme art materie til enhver tid repræsentere et eller andet af kredsløbets fire volumenstadier, det være sig "det faste", "flydende", "luftformige" eller "stråleformige" stadium. Vi har hermed i kredsløbsprincippet fundet fundamentet for al bevægelse, al foranderlighed og dermed for al skabelse og den heraf følgende oplevelse af liv. Ja, vi har endog fundet bekræftelse på eller den ligefremme urokkelige bevisførelse for det levende væsens "udødelighed". Når stoffet ikke kan forgå, og alt, hvad vi derfor bliver vidne til af tilintetgørelse, i virkeligheden kun er "foranderlighed", kan det levende væsen umuligt i absolut forstand blive vidne til nogen som helst "tilintetgørelse" eller noget absolut "stop" af energiudfoldelse eller bevægelse. Da en absolut "død" kun kan være et absolut "stop" af energiudfoldelse eller bevægelse, kan nogen absolut "død" således umuligt eksistere. Dens fremkomst i tankeverdenen eller bevidsthedslivet er altså udelukkende kun en illusion, en falsk forestilling, en ren og skær overtro, der kun skyldes individets eller videnskabens endnu uudviklede overblik over stofkredsløbets love.