I et sådant jordliv får det jordiske menneske et temmeligt godt indblik i kredsløbets struktur. Foruden de mange tusinde gange, det oplever det i form af døgn, og de fire eller fem snese af gange, det oplever det i form af årskredsløbet, oplever det altså det samme kredsløb fundamentalt i sit eget liv, i sin egen indre tankeverden. Men det er ikke blot disse her nævnte kredsløb, det bliver vidne til eller oplever. Ved nærmere iagttagelse viser det sig, at alt, hvad der eksisterer af stoffer eller materier, befinder sig i kredsløb. Det er ikke blot stjernernes og klodernes gang, der udgør kredsløb, men det er absolut alt uden undtagelse, lige fra vanddråben til den hårdeste diamant. Alle stoffer udgør således i øjeblikket et eller andet stadium i et kredsløb. Hvad er den blå himmel, hvad er de mørke og hvide skyer, hvad er aften- og morgenrøden? – Er de ikke netop vand på et stadium i sit kredsløb? – Er det ikke netop det samme vand, der undertiden passerer rendesten og kloak for på et senere stadium at nydes af de levende væsener som krystalklart drikkevand eller som frisk luft eller ilt for blodet? – Er det ikke ligeså med alle de andre kendte materier i vort daglige liv? – Er ikke de forskellige mineraler: guld, sølv, kobber og jern udtryk for stoffer i et bestemt afsnit af et kredsløb? – Kan ikke alle disse faste stoffer fremtræde i flydende og dampformig tilstand? – Er ikke alle de fysiske stoffer holdt i bestemte tilstande i kraft af temperatur? – Kan ikke alle flydende stoffer blive faste og alle faste stoffer blive flydende eller luftformige i kraft af temperatursvingninger? – Der findes således ikke noget som helst stof, hvis nuværende tilstand er absolut uforanderlig. Alle stoffer er underkastet foranderlighed og opretholdes kun i en midlertidig tilstand af en ligeså midlertidig særlig temperaturtilstand. Ved denne ydre tilstands foranderlighed omdanner altså enhver materie- eller stoftilstand sig. Denne stoffets foranderlighed eller omdannelse er således en bunden form, opretholdt af særlige, bestemte love, og samme foranderlighed bliver altså betingelsen for det levende væsens oplevelse af livet. Eksisterede den ikke, ville der heller ikke kunne eksistere nogen som helst form for skabelse og dermed heller ingen som helst form for oplevelse af liv, ligesom enhver form for timelighed også totalt måtte være udelukket.