37.1 Hvad forstår man ved "tiden"?
For det menneske, der søger efter den absolutte sandhed i livet eller i selve livsmysteriets løsning, er det af stor betydning, at det også sætter sig ind i analysen af tiden, rummet og evigheden, thi med kendskabet til denne analyse bliver det levende væsens udødelighed til teoretisk kendsgerning.
Vi vil derfor her se lidt på denne analyse.
Hvad forstår man i virkeligheden ved tiden? –
Begrebet "tiden" er livets højeste, tekniske udtryk for "bevægelse".
Bevægelse og tid er således identiske.
Hvor der ikke er bevægelse, eksisterer der ingen tid, og hvor der ikke er tid, eksisterer der heller ingen bevægelse.
Tid og bevægelse kan således ikke adskilles, netop fordi de udgør en og samme realitet.
Da bevægelse er en funktion, og en funktion er noget, der skabes, er en bevægelse således en skabt realitet.
Men da enhver skabt realitet eller en skabt ting ikke kan eksistere uden at være identisk med tid, er tiden således også en skabt realitet eller foreteelse.
Men tiden kan ikke direkte iagttages med de fysiske sanser.
Den udgør således noget ved de synlige, skabte ting eller bevægelser, der er usynligt; tiden er således noget, man ikke med de fysiske sanser direkte kan sanse.
Man kan således kun indirekte sanse den igennem den for de fysiske sanser synlige del af de skabte ting eller bevægelser.
Vi kan med de fysiske sanser kun opleve tiden i kraft af de skabte tings eksistens fra deres begyndelse og til deres ophør.
Disse er begyndelse og afslutning underkastet.
Ingen skabt ting er evig.
Tiden markeres således ved to punkter eller mærkepæle, nemlig: tilblivelse og ophør.
Imellem disse to mærkepæle er der skabt en afstand, der ikke er eller kan være fysisk.
Men når den ikke kan være fysisk, kan den kun være psykisk eller åndelig.
Det er denne psykiske eller åndelige realitet, der umuligt kan fjernes, vi udtrykker som "tid".
Tilbage til forsiden
Forrige