33.1 At leve i en permanent sabotage af sit eget liv
For mange mennesker har begrebet "himmeriges rige" ikke nogen særlig interesse.
De mener nærmest, at det dækker over noget ganske naivt, noget der i virkeligheden kun er religiøs overtro og således slet ikke har rod i virkeligheden.
Denne uvidenhed er ikke uden risiko.
Thi et menneske, der ikke regner med himmeriges rige, er det samme som et menneske, der slet ikke forstår den tilværelse, det lever i.
Men at leve i en tilværelse, man ikke forstår, er ikke i kontakt med livets mening og kan aldrig i noget som helst tilfælde betyde lykke, idet mennesket i en sådan situation ikke kan undgå at leve i en permanent sabotage af sit eget liv, sin egen skæbne.
Og vi bliver da også indtil mangfoldighed vidne til saboterede skæbner.
Ja, har hele menneskeheden ikke hidtil i stor udstrækning saboteret sin skæbne? –
Er ikke den ene såkaldte verdenskultur efter den anden gået under i blod og rædsel? –
Og hvordan forbereder menneskeheden sin fremtidige skæbne? –
Er det ikke dygtiggørelsen i at sabotere livet, der er menneskehedens største forberedelse? –
Hvad med de såkaldte atom- og brintbomber? –
Har det ikke krævet et kolossalt arbejde at nå frem til disse.
Og har det ikke kostet umådelige summer af penge.
Og har pengenes tilvejebringelse ikke kostet millioner af menneskers arbejdskraft og førlighed? –
Har de ikke kostet en permanent vedligeholdelse af princippet "i dit ansigts sved skal du æde dit brød"? –
Og hvem er så trygge ved den fremtid, der kan udløse brintbomberne, rædslernes rædsel eller helvede allerede i morgen.
Og hvem er sikre på at overleve dette helvede.
Og hvordan kan et liv baseret på helvede eller et dødbringende angreb eller forsvar være anderledes end dyrets? –
Er giftslangens forsvar ikke et forsvar eller et angreb i kraft af den dødbringende evne, den har til at overføre sin livsfarlige gift i dens fjenders organisme? –
Er løvens og tigerens, ja, alle rovdyrenes liv ikke baseret på ødelæggelsen af andre væseners liv? –