3.1 Den guddommelige visdom vælder frem alle vegne
Den jordiske menneskehed er nu nået frem til et stadium i sin udvikling, hvor den må lære at forstå, at den guddommelige visdom vælder frem alle vegne.
Gud taler til menneskene gennem alle ting, behagelige og ubehagelige, gennem kriser, fattigdom og arbejdsløshed, gennem krig, revolution og lidelse såvel som gennem sundhed, styrke og velvære, gennem kærlighed, tolerance og visdom.
Alt er udstråling af det samme væsen.
Alt er en ud over verden, gennem hele universet, gennem mikrokosmos og makrokosmos rungende røst eller tale.
Den vibrerer gennem stjernernes skin.
Den lyser i klodernes gang.
Den hviskes gennem den sagte brise og mumles i skovens dyb.
Den fløjtes gennem fabrikkernes sirener og mærkes i maskinernes larm.
Den synges over vuggen og tales ved graven.
Den er anelse, vished og tro.
Den er viden, erkendelse og håb.
Den er død, opstandelse og liv.
Den er farve, vibration og lys.
Den er alt, hvad der overhovedet kan sanses, tænkes og opleves.
Og da denne tale, jo mere den forstås af individet, viser sig som en bekræftelse på, at "alt er såre godt", vil den altså være identisk med den allerhøjeste kærlighedsmanifestation og visdomsforkyndelse.
Det vil derfor ikke være vanskeligt at forstå, at det vil være identisk med naivitet at begynde på at monopolisere, indkapsle eller begrænse denne almægtige røst til kun at kunne udgøres af en enkelt religion, sekt eller tro, til kun at kunne manifesteres gennem et dogme, en prædikant eller et medium, gennem en bog, et blad eller et "budskab" osv., ligegyldigt hvor guddommeligt og oprigtigt enhver af disse realiteter så end måtte være.
Dette må naturligvis ikke forstås således, at nævnte realiteter skal forklejnes eller ignoreres, men den nuværende udvikling kræver, at menneskehedens øjne må åbnes for, at disse hver især kun udgør en enkelt stråle, en enkelt sætning i den førnævnte samlede guddommelige kærlighedsmanifestation og visdomsforkyndelse.
En hvilken som helst anden form for opfattelse, der går ud på at gøre nogen af disse realiteter til "eneste saliggørende", er illusorisk og som sådan underminerende for den i den pågældende realitet nedlagte guddommelige kraft.
En åben erkendelse af, at "alle ting tjener dem til gode, som elsker Gud", hvilket vil sige en forståelse af, at kun alle livets erfaringer tilsammen kan danne den guddommelige lære, den guddommelige undervisning, den guddommelige kærlighed, der alene kan føre individet fremad mod en forklaret tilværelse eller gøre det til "et med vejen, sandheden og livet", vil således være den basis, på hvilken den nu begyndende ny verdensepoke vil komme til at hvile.
Tilbage til forsiden
Forrige