27.1 Udvandrerens hjemlængsel
Julen, dette store lyspunkt i de kolde og mørke vinterdage, nærmer sig og liver op i de besværede og sorgbetyngede jordmenneskers daglige liv.
De mennesker, der, rent bortset fra børnene, i størst spænding eller forventning imødeser julen, er vel dem, der for mange, mange år siden forlod deres fædreland, familie og venner for at drage ud i verden og skabe sig en tilværelse i det store og fremmede.
Men selv om disse mennesker fik skabt sig en strålende tilværelse med lykkeligt hjem og familie, står det gamle hjem og fædreland i en større og større nimbus i deres bevidsthed.
Drømmen om atter at se sit barndoms eventyrland voksede og blev mere og mere funklende.
Og en dag er denne udvandrer på vej hjem for at genopleve stedet for sit drømmeriges lyse minder og igen træde på den jord, der for ham er hellig.
I dette barndommens lykkeland er det gerne juleerindringerne, der funkler mest.
Og udvandreren rejser derfor gerne hjem ved juletid for endnu engang at opleve en jul dér, hvor han for mange år siden som en lille dreng oplevede sine skønneste jule i ly af en fars og mors store hengivenhed og betryggende kærlighed.
Og hvert år ved juletid kommer der skibe, der fører sådanne julerejsende hjem til deres længslers land.
Da man på disse skibe søger at skabe julestemning og festglæde for disse forventningsfulde rejsende, udtrykker man et sådant skib som "juleskib".
Tilbage til forsiden
Forrige