37.9 Udødeligheden
Da alle eksisterende levende væseners jeger tilsammen udgør Guds jeg, kan de levende væsener umuligt dø, ophøre eller forgå.
De kan ikke have haft nogen som helst begyndelse og vil aldrig nogen sinde kunne få en afslutning eller et endeligt.
Den dødelighed, væsenernes fysiske organismer er underkastet, er kun noget, der forekommer i eller sker med materien.
Den berører ikke væsenets jeg eller overbevidsthed.
Døden er kun en udfrielse af væsenet fra en defekt eller mere eller mindre ubrugelig organisme.
Væsenet kan således skifte legemer eller organer netop i kraft af, at det har et evigt jeg og en lige så evig overbevidsthed.
Det er denne udskiftning af fysiske legemer eller organismer, vi udtrykker som "reinkarnation" eller "genfødelse".
Vort jeg er således ikke blot udødeligt, men det har evne til at udskifte organer og legemer, når disse bliver gamle og udslidte.
De kan derefter i kraft af særlige foreteelser inkarnere i nye og sunde legemer eller organer og får således hermed adgang til evig livsoplevelse. –
Tiden, rummet og evigheden er således i sin kosmiske analyse en åbenbaring af vor udødelighed eller evige eksistens som levende væsen i den absolut eneste sande Guddom, i hvilken vi alle leve, røres og er.
Skrevet som artikel til Kosmos 1962 (årsskrift).
Tilbage til forsiden
Forrige