6.8 Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære
Det kan jo ikke nægtes, at Jesus-barnets fødsel ville have været uden betydning, ville aldrig være blevet almen kendt, hvis det samme barn ikke havde været et væsen fra en højere verden, havde været en "missionær" fra et rige, som ikke var af denne verden, og derfor var i stand til midt i mørkets og hadets zoner, midt i en verden, der i realiteten udgør et eneste stort mordsted, en krigsskueplads, at efterlade sig praktiseringen af ovennævnte lyse moral som en praktisk og teoretisk kendsgerning og dermed urokkeligt stadfæstede denne på jorden som en sæd, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes.
Da det er denne "sæd", der blev årsag til, at Jesus blev kendt, er det selvfølgelig også denne, der er den sande eller retmæssige årsag til de kristne landes julefest.
Da resultaterne eller frugterne af nævnte "sæd" således er afskaffelsen af det dræbende princip, er julen i virkeligheden i sin højeste analyse en fest til ære for denne afskaffelse, og hvorved den netop bliver en fest til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære.
At dette ikke er gået op for menneskene, viser jo til fulde det før omtalte massemyrderi, hvormed de manifesterer nævnte fest.
Havde de haft evne til at opfatte julen rigtigt, ville de i det mindste have gået lige modsat til værks.
De ville have forstået, at en virkelig og absolut sand jul kun kunne blive en kendsgerning ved først og fremmest at gøre dens "helligdage" til "kødløse dage" og således nedsætte det dræbende princip det mest mulige under dens forløb.
Skønt den kristne jul er en flere hundredårig tradition, er det altså endnu ikke gået op for almenheden, at dens jul, set fra Jesu eget syn, fra hans lære og budskab, indtil en vis grad meget vanskeligt kan frikendes fra at være en udskejelse.
Idet man således i særlig grad fejrer julen med "festmåltider" af dræbte dyr eller ligene af fremragende levende væsener i udviklingen, fejrer man Jesu fødsel og moralitet med en udskejelse, der gennem samme moralitet i virkeligheden skulle opløses eller fjernes.
Og det er givet, at en julefest, der fejres ved at dræbe så lidt som muligt i stedet for at dræbe så meget som muligt, trækker den himmelske verden eller et højere tilværelsesplan nærmere, giver en virkelig guddommelig jul og en større kontakt med julens sande kerneanalyse, overholdelsen af det femte bud: Du skal ikke ihjelslå.
Tilbage til forsiden
Forrige