45.8 Mørkets eller det ondes absolutte nødvendighed i Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse
Vi har her fået et lille koncentreret indblik i livets store mentale vinterzone.
Vi har set, at mørket eller det onde i verden ikke er baseret på en djævel eller en fjende af Gud, som søger at ødelægge Guds omskabelse af de levende væsener til at blive ham selv lig i kulmination af alkærlighed og højeste visdom.
Men for at denne guddommelige skabelse overhovedet kan finde sted, vil det være umuligt at undlade mørkets manifestationer af skabelsesprocessen; hvis man undlader mørket af denne proces, er der ingen kontraster til lyset.
Og uden kontraster eksisterer der ikke nogen som helst mulighed for sansning, og uden sansning ingen bevidsthed og dermed heller ingen livsoplevelse.
For at blive på bølgelængde med det højeste lys må man opleve en tilsvarende kontrast.
Og denne kontrast må altså være det tilsvarende dybeste mørke.
Når man i Guds skabelsesproces skal blive omdannet fra mørke til det højeste lys, må man i denne proces opleve det tilsvarende dybeste mørke.
Når der i nævnte proces skal udvikles kulminerende alkærlighed, må man i samme proces opleve hadets dybeste virkninger.
Man må opleve djævlebevidsthed for at forstå gudebevidsthed.
Hvordan skal man ellers lære at forstå alkærligheden som livets fylde?
Tilbage til forsiden
Forrige