Artikelsamling 1

36.8  Hvis de kosmiske kredsløb ikke eksisterede
Som den "menneskelige" side i menneskets mentalitet forstår man det sindelag, der udløser kærlighed, det sindelag, der bevirker, at man ikke kan nænne at dræbe, ikke kan nænne at gøre andre væsener fortræd. Det kendes på de væsener, der hellere selv vil lide, end at de vil have, at andre skal lide, væsener der hellere vil give end tage, væsener der både elsker sin Gud og sin næste. Det "dyriske" sindelag i mennesket er det, der i større eller mindre grad udløser had og forfølgelse, intolerance, misundelse, jalousi og bitterhed. Det kendes på de væsener, der lever i krig med deres omgivelser, de væsener der kan nænne at dræbe, røve, plyndre, stjæle og bedrage, de væsener der undertrykker andre væsener og lever højt på disses bekostning, de væsener der ikke kan tilgive en fornærmelse, de væsener der bagtaler og skader andre væsener, de væsener der håner og spotter både Gud og deres næste. – Hvis ikke de levende væseners livsoplevelsestilstand og den heraf følgende manifestations- eller skabeevne var undergivet det kosmiske kredsløbsprincip, der fører dem frem til fuldkomnere og fuldkomnere liv, hvordan skulle de da nogen sinde kunne blive totalt fuldkomne? – Og hvordan skulle de kunne befinde sig i en evig tilværelse, hvis de efter mættelsen eller udlevelsen af den kommende fuldkomne, menneskelige livsoplevelses- og skabelsesforms saligheds- eller lykketilstand ikke kunne fortsætte i et nyt kredsløb og her komme til at opleve livet i nye variationer af den fuldkomne tilstands livsoplevelses- og skabelsesformers glæde- og salighedsbefordrende tilstande? – Ja, der ville overhovedet ikke kunne eksistere nogen som helst livsoplevelse, hvis disse kosmiske kredsløb ikke eksisterede.