35.8 Mennesket kan ikke med sin vilje bestemme, om det skal fremtræde som en buskmand eller som en Kristus
Vi er her kommet til menneskets to dybeste sjælelige anlæg.
De to der udelukkende udgør fundamentet for dets karakter og væremåde.
De udgør viljens suveræne beherskere.
Menneskets karakter og væremåde bestemmes således ikke af dets vilje, men derimod af de nævnte to sjælelige anlæg.
Menneskets vilje kan ikke bestemme, om det skal fremtræde som en buskmand eller som en Kristus, som en forbryder eller som en helgen.
Det bestemmes udelukkende af de nævnte to sjælelige anlæg, alt efter som deres indbyrdes kombination er til fordel for den ene eller den anden af de nævnte former for karakter og væremåde.
I forhold hertil behersker de viljeføringen og befordrer henholdsvis igennem den menneskets fremtræden som buskmand eller Kristus, som forbryder eller helgen, alt efter som det er de dyriske eller de menneskelige anlæg, der har overtaget i væsenets psyke.
Om det er det dyriske eller det menneskelige område i dets mentalitet eller sjælelige struktur, der har overtaget, har det lige så lidt indflydelse på, som det har indflydelse på, om det er tyve eller tredive år.
Tilbage til forsiden
Forrige