23.8 Hvorledes der gennem reinkarnationen bliver retfærdighed i alle livets forhold
Ethvert væsen, der kommer til verden, står således allerede et eller andet sted på udviklingsstigen alt efter dets mentale og legemlige kapacitet.
Det har allerede en kæde af tidligere oplevede jordliv bag sig ved dets nuværende fysiske fødsel.
Og vi ser, at det eventuelt ikke når at blive færdig eller fuldkommen i sit nuværende jordliv.
Det når muligvis ikke op på geniets trin eller stadium i denne inkarnation eller fysiske tilværelse.
Altså må det fødes igen ligesom alle de andre, der er foran det i begavelse og væremåde, har måttet det.
På denne måde bliver der retfærdighed i alle livets forhold.
Væsenerne kommer til at opleve de særlige reaktioner og tilskikkelser, deres væremåde har udløst over for omgivelserne eller andre væsener.
Det er altså denne væremåde, der bestemmer væsenets trin eller plads på udviklingsstigen.
Her bliver de evige ord: "Det I vil, at andre skal gøre imod eder, dette gøre I også imod dem", til virkelighed.
Ligeledes bliver det evige facit: "Det et menneske sår, skal det høste", til levende realitet.
Tilbage til forsiden
Forrige