5.7 Jesu forklarelse på bjerget var identisk med den fundamentale oplevelse af "den hellige ånd" eller "den store fødsel"
Som før bemærket forekommer oplevelsen af "den hellige ånd" ikke i lige stærk grad hos alle væsener, men bliver udløst i forhold til væsenets udviklingstrin.
I "Livets Bog" skelner jeg derfor mellem den totale oplevelse, som jeg i samme bog udtrykker som "den store fødsel", og de partielle eller ufærdige former for oplevelsen af den samme ånd, der kun vil være at betragte som "den store fødsels" fosterstadier.
Medens Jesu forklarelse på bjerget var identisk med den fundamentale oplevelse af "den hellige ånd" eller "den store fødsel", var de andre førnævnte tilfælde fra Bibelen kun udtryk for oplevelsen af den samme fødsels mere eller mindre stærkt fremtrædende fosterstadier.
Til de mest elementære eller primitive former for oplevelsen af "den hellige ånd" hører blandt andet sådanne oplevelser som en almindelig religiøs sekterisk "omvendelse".
Et menneske kommer til et religiøst møde, bliver grebet af det, det der får at høre, og i en ekstaselignende begejstring bliver fyldt med en uimodståelig trang til at forandre sin levevis om til at være i kontakt med de ny bevidsthedslag eller leveformer, som det ved mødet kom i berøring med.
Men da individet på det trin, hvor en sådan form for "omvendelse" er gældende, endnu ikke har den rette forståelse af og fuldkomne kærlighed til alle levende væsener, men derimod stadig er redskab for "det dræbende princip" ved at være med til at slagte, nyde kød, være ophav til "hellig vrede", "retfærdig harme", samtidig med at det ikke kan forstå, at alle veje, alle oplevelser fører til Gud, bliver det stadig i tilsvarende grad overtræder af de guddommelige bud.
Men derved forvolder det sig selv lidelser eller en tilsvarende ubehagelig skæbne.
Men gennem denne ubehagelige skæbne udvikles det netop videre til modtageligheden af en endnu højere form for "omvendelse", og således fortsættende, indtil det ikke mere kan dræbe, såre eller lemlæste men kun kan være udtryk for kærlighed.
Da vil det blive overskygget af "den hellige ånd" eller "den store fødsel" i fundamental form og bliver da ved selvoplevelse vidne til livets største analyser eller selve tilværelsens facit, "alt er såre godt", og dets egen sande identitet som udødelig gudesøn.
Efter denne fundamentale oplevelse af "den hellige ånd" eller Guds egen bevidsthed bliver individet først at udtrykke som "det rigtige eller fuldkomne menneske".
Dette vil altså igen sige, at det fra at være et "foster" nu er blevet et "nyfødt barn" i den virkelige tilværelse eller absolut bevidst i den guddommelige oplevelse af livet.
Tilbage til forsiden
Forrige