27.7 Verdensgenløsningens frelsende lys i det jordiske Getsemane
Det forstår man bedre, når man igennem alle sine egne skibbrud ved, at disse udelukkende fremkom, fordi man ikke var tilstrækkelig udviklet til at kunne undgå dem.
Man havde dels ikke viden nok, og dels lå man under for kræfter, man endnu ikke kunne overvinde.
Havde man kunnet overvinde disse, havde man jo ikke lidt skibbrud.
Al ulykke og lidelse, alt fjendskab og had beror således på uvidenhed.
Der, hvor der ikke er uvidenhed i sind og væremåde, der er man totalt blottet for "det onde".
Der eksisterer den rette kurs imod lyset, thi der er man selv blevet vejen eller lyset, er blevet ét med Gud.
Og således bliver næstekærligheden "alle loves fylde". –
Man er ét med Gud, og man elsker sin næste som sig selv.
Dette er juleevangeliets eller verdensgenløsningens vældige lysocean, der er indgået i jordens psykiske atmosfære eller aura.
Det er den sæd, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes.
Vi har altså her i det jordiske Getsemane fundet den store lyskilde eller den Guds ånd, der evigt svæver over vandene.
Tilbage til forsiden
Forrige