23.7 Hvad der beviser, at det levende væsen befinder sig i en fortsættende kæde af jordliv
At der er en sådan række fortsættende liv, bliver blandt andet til kendsgerning igennem den omstændighed, at alle levende væsener fremtræder på højst forskellige udviklingsstadier.
Det er ikke blot racerne, der er på forskellige stadier, men racernes enkelte individer indbyrdes befinder sig også på forskellige stadier i erfaringer, viden og talent.
Vi bliver vidne til både begavede og ubegavede mennesker, vi ser nogle er genier, andre er sinker.
Tilsammen udgør alle de levende væsener en kolossalt fuldendt skala af bevidsthedstrin lige nede fra de vegetabilske livsformer, der kun kan ane, og så op til de store genier inden for menneskeheden, der kan tænke Guds tanker efter og i kosmisk klarsyn gennemskue universet og de levende væseners livsmysterium.
Hvortil denne harmonisk stigende skala af udviklingstrin, hvis ikke det var de levende væsener selv, der igennem deres oplevelser og erfaringer voksede fra trin til trin på den?
Og hvordan skulle trinene ellers opstå? –
Og hvortil den nysgerrighed, som man undertiden kan iagttage hos dyrene, hvortil den vældige forsker- og udviklingstrang hos menneskene, hvis det ikke var for efterhånden igennem denne heraf affødte tilegnelse af erfaringer, viden og kunnen at nå op til en kulmination af viden eller kosmisk bevidsthed? –
Og hvortil de forfærdelige lidelser og rædsler, som væsenerne oplever, hvis ikke det var for, at de derigennem kunne komme til klarhed over lidelsernes sande årsag og derved få evne til at bekæmpe dem eller få evne til at se, hvad de skal og ikke skal gøre i det daglige liv i samværet med alle de andre levende væsener? –
Tilbage til forsiden
Forrige