15.7 Sandhedssøgeren må blive åndsforsker
Hvad vil det da sige at være "åndsforsker"? –
Det vil, som det netop fremgår af ordet, være en, der forsker efter "ånd".
I stedet for at benægte "ånds" eller "livs" tilstedeværelse bag alle naturens foreteelser må han absolut begynde at indstille sig sympatisk på den tanke eller forestilling, at der er liv og ånd bag alle naturens "bogstaver", lige så vel som der er liv og ånd bag en almindelig bogs ord eller tekst.
Forskeren må således begynde at lægge mærke til de fysiske eller materielle foreteelsers indbyrdes kombinationer for at finde ud af, at de fremtræder logiske, hvilket vil sige, at de udfylder et "nyttigt" formål.
Da de er bygget således eller kombineret på en sådan måde, at de udløser et nyttigt formål, afslører de derved en plan eller hensigtsmæssighed.
Men da en plan eller hensigtsmæssighed igen er det samme som udløsningen af en tankerække, der er kombineret på en sådan måde, at samme udløsning opfylder et formål, afslører samme udløsning dermed "noget levende", thi et formål er nemlig det samme som en attrå eller et ønske.
Og kun "noget levende" kan have en attrå eller nære et ønske.
Da dette at kombinere en tankerække på en sådan måde, at dens udløsning skaber opfyldelsen af en attrå eller et ønske, er det samme som udløsningen af "intelligens", bliver det "levende noget" bag enhver "logisk skabelse" her ligeledes til kendsgerning.
Thi kun det "levende noget" kan være "intelligent".
Det "bevidstløse" eller "døde", hvilket vil sige: selve materien, kan kun udløse "tilfældighed".
Men da enhver udløsning af en energiform eller funktion, der udgør modsætningen til "tilfældighed", er identisk med udløsningen af "vilje" eller er en "viljesfunktion" (enten som A-, B- eller C-viden), og en sådan funktion igen kun kan eksistere som en egenskab ved et "levende noget", bliver samme "noget" også her stadfæstet som kendsgerning.
Tilbage til forsiden
Forrige